Baggrunden for Donald Trumps overtagelse af Det Hvide Hus i 2016 var den globalisering, som i årevis er blevet hyldet for at skabe fremgang og velstand, men som har udløst folkelige protester mod tab af indkomst, jobs og fremtidsmuligheder. Trump red på ryggen af de vrede vælgere, der følte sig forrådt af den globalistiske, liberale magtelite, som igennem årtier i stigende grad har set med arrogance og foragt på store dele af sit eget folk, især arbejderklassen og den lavere middelklasse, som føler sig truet på sin eksistens, bl.a. som en konsekvens af udflytningen af industriarbejdspladser til Asien.
Trump havde dog kun været den store katalysator og det store symbol, fordi splittelse og polarisering i det amerikanske samfund havde været undervejs meget længe og har ført til, at der hos mange mennesker i USA er opstået en søgen efter faste værdier med fokus på familien, traditioner, det kristne fundament og på den helt grundlæggende erkendelse af, at samfundet udvikler sig bedst ved, at vi bygger videre på erfaringer og fører alt det gode, vi har overtaget fra de generationer, der gik forud, ind i fremtiden. Kernen i ”trumpismen” er derfor nationalkonservatisme og antiglobalisme baseret på orden, sikkerhed, grænser, national identitet og traditionelle værdier om kernefamilie, kristendom, køn og seksualitet.
Trumpismen er en bevægelse, der ikke handler om personen Trump, men derimod de ca. 75 mio. amerikanske vælgere, som vil bevare det traditionelle USA, de holder af. Noget så enkelt som frihed, familieværdier, lov og orden, og ikke mindst en simpel glæde ved at gå på arbejde, tjene penge, købe hus og bil og handle i Walmart.
Udenrigspolitisk er trumpismen udtryk for realisme i stedet for aktiv interventionisme, hvor USA udskifter regimer og søger at sprede vestligt demokrati. Indenrigspolitisk har trumpismen revitaliseret demokratiet i USA. Trump har nemlig givet millioner af amerikanere en tro på, at de har noget at skulle have sagt i forhold til den politiske proces, de er underlagt. Deres stemmer er blevet hørt, og deres frustrationer er blevet kanaliseret ind i det demokratiske system. Og modsat hvad Trumps politiske modstandere påstår, har Trump styrket demokratiet i USA. Valgdeltagelsen i 2020 var således den højeste siden 1990, retsvæsenet og medierne har bevaret deres uafhængighed, og Trump har ikke ligesom Demokraterne brugt ordensmagten til at chikanere sine politiske modstandere.
De 75 mio. amerikanere, der har stemt på Trump, er overladt til en dement og korrupt Joe Biden. Trump selv har siden 2016 været offer for angreb på demokratiet og retsstaten, fordi Demokraterne har forsøgt at afsætte ham med alle mulige løgnehistorier og opfundne anklager om bestikkelse, afpresning, landsforræderi med russerne og lovbrud. Enten for at få ham afsat, eller for at få ham karaktermyrdet, så han ikke kunne blive valgt igen.
P.t. satser Biden og Demokraterne på at vinde midtvejsvalget i nov. 2022 ved at delegitimere USA’s Republikansk-dominerende Højesteret og trække Donald Trump gennem sølet og mediemøllen. Midlet hertil er Kongressens særlige undersøgelsesudvalg (the House Select Committee), hvis eneste formål er at give Trump skylden (læs her og her) for stormløbet den 6. januar 2022. Det er ikke heling, Biden går efter, men god gammeldags hævn. Det ved amerikanske vælgere udmærket, og det bliver også økonomien, inflationen og benzinpriserne, og ikke høringerne i Kongressen, der vil være afgørende for deres stemmeafgivning.
De 75 millioner nationalkonservative vælgere, der stemte på Trump, er der stadig og holder trumpismen i live. De 75 millioner vælgere har fundet sig et politisk hjem i Trumps ”Make America Great Again”-univers. Det store spørgsmål er derfor, hvem der vil repræsentere deres interesser, hvis Trump ikke genopstiller, eller hvis han ikke bliver genvalgt i 2024. Trumps politiske fremtid er usikker, men en ny generation af republikanere står klar til at tage over og føre trumpismen videre.
Mange i det Trump-hadende Danmark ønsker at glemme Trump og hans regeringsperiode, som var det en ond drøm, men både Trump og trumpismen vil være fast inventar i både Det Republikanske Parti og amerikansk politik i mange år fremover. Trump vil bevare en udødelig loyalitet hos både gamle og nye vælgere. For dem er Trump en helt. Og derfor vil enten Trump eller en kandidat, der ligner ham mest, blive valgt til republikansk præsidentkandidat i 2024.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)