86-årigt offer

Bedrageri, Rudersdal

En 86-årig mand ringede i går til politiet kl. 16.40. Han var blevet kontaktet af en person, der havde udgivet sig for at være fra en bank og havde oplyst forurettede, at der var ved at blive optaget et lån i forurettedes navn. Personen havde
efterfølgende været hjemme hos forurettede og afhentet hans kreditkort, hvorfra der var blevet hævet 6000 kr.

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode i telefonen. Bliver man ringet op af en person, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)