Mange års besparelser har medført en syg kultur i Forsvaret, hvor de øverste i kommandokæden aldrig hører om, hvordan det rent faktisk står til, siger eksperter. Forsvarets organisation er ekstrem dårlig til at sige nej, når politikerne beder om noget, det ikke er gearet til. Der skal derfor en egentlig kulturændring til, for at perlerækken af skandaler i Forsvaret stopper, advarer flere eksperter ifølge Berlingske.
”Problemet er, at man de sidste 15-20 år er endt med ikke at tænke på, hvad Forsvaret skal kunne, men at tænke på at gøre forsvarsministeren, Forsvarsforligskredsen og i sidste ende regeringen glad og tilfreds. Et politisk ønske om at bidrage til beskyttelsesopgaven i Rødehavet førte derfor til tjenstvillighed ned igennem Forsvarets grader, uden at nogen fik gjort det helt klart for topniveauet, at der kunne være et problem.
Der er skabt en ret usund pleaserkultur med pres på embedsværket for at løse opgaver, man egentlig burde sige nej til. Sandheden om Forsvarets reelle tilstand har meget svært ved at nå øverste niveau, fordi Forsvaret er blevet vænnet til at please – vel at mærke helt fra laveste sagsbehandlerniveau.
Man fokuserer på, hvordan og hvad man kan levere, i stedet for at sikre, at det man leverer, kan løse opgaven. Kapaciteterne skal derfor afsted, uanset om de fungerer optimalt eller ej. Mennesker i systemet vidste, at der var problemer, da fregatten Iver Huitfeldt skulle til Rødehavet. Men den viden nåede ikke ministeren, som gerne ville sende en fregat afsted”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)