Bag jublen over statens øgede råderum

Det finanspolitiske råderum (også kaldet ”det økonomiske råderum”) er et særligt dansk finanspolitisk begreb, som Finansministeriet i Danmark bruger som et mål for det beløb, der på kort sigt er til rådighed for politiske initiativer som f.eks. større offentligt forbrug, flere offentligt ansatte, styrkelse af velfærden eller højere indkomstoverførsler til borgerne.

De skiftende regeringers hovedmål er at øge råderummet. Der jongleres derfor med diverse nøgletal for under stor fanfare at meddele, at nu kan råderummet opjusteres igen. I 2023 blev råderummet således opjusteret med 16 mia. kr. i foråret og senere med 4 mia. kr. i sensommeren. For nylig meddelte finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringen har opjusteret råderummet med yderligere 11,25 mia. kr. frem mod 2030. Politikerne, økonomerne og de økonomiske redaktører kan ikke få armene ned af begejstring.

Mens det opreklamerede råderum handler om statens finanser, tror mange danskere, at det handler om landets og borgernes egen økonomi. De er med andre ord ikke klar over, at politikerne prioriterer statens budget, dvs. offentlige udgifter, over den langsigtede økonomiske vækst og borgernes privatforbrug. Denne tilgang præger debatten om landets økonomi så meget, at økonomiske kommentatorer taler/skriver om en ”bomstærk” økonomi, når det finanspolitiske råderum vokser, alt imens den langsigtede økonomiske vækst er faldende.

”Det går godt. Der er ingen krise. Billedet tegner fortsat lyst for den danske økonomi. Det er meget svært at argumentere for en stram økonomisk politik, når man nu i to år ikke har bestilt andet end at opjustere råderummet”, lyder det fra Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie. ”Dansk økonomi står stærkt, selv om bnp falder”, skriver Børsens økonomiske redaktør, Steen Bocian. ”Danskernes økonomi har det helt overordnet set godt”, konkluderer cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre. “Dansk økonomi er bemærkelsesværdigt robust”, jubler Stephanie Lose (V). Og finansminister Nicolai Wammen (S) siger, at ”dansk økonomi står stærkt, hvilket det større råderum også vidner om”.

Ifølge prof. Christian Bjørnskov har politikere og økonomiske kommentatorer det med at sammenblande statens finanser og den langsigtede økonomiske vækst. Det store problem i Danmark er nemlig, at statens finanser kan være ”bomstærke” og råderummet kan vokse samtidig med, at den langsigtede økonomiske vækst og borgernes privatforbrug falder. Derfor tangerer det vildledning af danskerne, når systemtro økonomer konkluderer, at alt er fryd og gammen i dansk økonomi på baggrund af Finansministeriets fremskrivninger.

Mens økonomisk vækst og velstand som bekendt kommer fra værdiskabelse og øget produktivitet (dvs. det forhold, at der kan produceres mere og mere pr. arbejdstime), har den samlede vækst siden coronapandemien været drevet af øget arbejdsudbud. Med andre ord: Der har ikke været produktivitetsfremgang i Danmark de senere år, og hele væksten skyldes ganske enkelt, at virksomhederne har valgt at øge beskæftigelsen frem for at investere i kapitalapparatet, teknologisk innovation eller andre vækstfremmende faktorer for at øge produktionen.

Danmarks hemmelige vækstkrise, som ingen danske politikere vil tale om, har stået på i mere end to årtier. Den danske vækst er trods jobfesten en af de svageste blandt EU-landene, hvilket betyder, at Danmark er på vej til at havne som et halvfattigt land. ”Den lave vækst kommer ubemærket snigende, men hvis det fortsætter år efter år, summer det op til et stort problem. Det gør os på sigt relativt fattigere end befolkningerne i andre lande, og relativ fattigdom er næsten lige så stort et problem som absolut fattigdom”, skrev prof. Ole P. Kristensen i Berlingske i juni 2019.

”Langsigtet økonomisk vækst er altid en historie om øget produktivitet. Og derfor kan det undre, at statsministeren og andre centrale politikere i regeringen slet ikke vil tale om produktivitet. Regeringen og store dele af Folketinget har travlt med at beskrive dansk økonomi som ‘bomstærk’, men stort set udelukkende begrundet med hvor stort statens budgetoverskud er. Det er en meget mærkelig måde at vurdere kvaliteten af den økonomiske udvikling. Danmark har et stort problem, som regeringen ikke vil tale om: Vores svage produktivitetsudvikling på langt sigt. Det betyder, at dansk produktivitet sakker langsomt, men sikker bagud. Frederiksens syn på økonomisk udvikling er åbenbart, at det ikke er vigtigt og at udvikling er drevet af arbejdsmoral og almindelige menneskers arbejdstid. Måske er hun bare så inkompetent, at hun er blind overfor virkeligheden, eller måske gør hun som om for at undgå den nødvendige diskussion om det reelle problem”, lyder det fra prof. Christian Bjørnskov.

Det er danskernes selvforståelse, at Danmark er et af verdens rigeste lande og altid vil være det, samt at Danmark sagtens kan have en stor og meget dyr offentlig sektor, der fylder mere end halvdelen af økonomien, uden at landet mister økonomisk status af den grund. Politikerne og medierne holder fast i illusionen om Danmarks globale førertrøje, overlegenhed og unikke status. Men virkeligheden er, at vækstmæssigt er dansk økonomi gået i stå med det resultat, at Danmarks velstand falder langsomt, privatforbruget er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng og danskerne bliver relativt fattigere end befolkningerne i andre lande. Og det opreklamerede råderum, som politikere og økonomer jubler over, er som mursten i et parcelhus – den kan danske forbrugere ikke spise.

André Rossmann