Forsvaret skal spare mindst 100 millioner kroner, inden året er omme, da man har tilrettelagt langt flere aktiviteter, end der er penge til, oplyser DR.
”Derfor bliver militærøvelser, skydetræning og uddannelser nu aflyst eller skåret ned på stribe. Alle soldater bliver sendt hjem på to ugers tvungen afspadsering, og der lukkes for udbetaling af overarbejde og tillæg. Tilmed bliver uddannelser af nye, professionelle soldater, befalingsmænd og officerer til blandt andet Hærens 1. Brigade beskåret eller aflyst.
Forklaringen er, at Forsvarets top skød over målet, da den i 2023 lagde planer for i år. Tidligere har Ekstra Bladet beskrevet, at også Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal spare. Ifølge mediet er en spareplan i hemmelighed blevet iværksat. ’Det virker som en dårlig joke. Det er helt gak, at vi står med et trusselsbillede, der udvikler sig, som det gør, og så står vi med en efterretningstjeneste, der skal spare penge, fordi den har foruddiskonteret med ting, der ikke var dækning for’, har senioranalytiker Jacob Kaarsbo fra tænketanken Europa, tidligere ansat i FE, udtalt til Ekstra Bladet”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)