Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med opklaringen af et tricktyveri og efterfølgende misbrug af et kreditkort.
Hændelsen fandt sted lørdag den 24. februar mellem klokken 12.30 og 13.00 i Bramming, hvor to gerningsmænd stjal kreditkortet fra en ældre borger i vedkommendes eget hjem.
Kortet er efterfølgende blevet misbrugt til at hæve et større beløb i hæveautomater ved Vestjysk Bank i Esbjerg, Skjern og Horsens i perioden lørdag den 24. februar klokken 13.11 til søndag den 25. februar klokken 12.05.
Signalement
Gerningsmændene beskrives som:
A.
- Mand
- 35 – 45 år
- Cirka 170 centimeter høj
- Mørkt, kort hår
- Almindelig til kraftig af bygning
- Udenlandsk af udseende
- Talte gebrokkent dansk
B.
- Kvinde
- 30 – 40 år
- Cirka 165 centimeter høj
- Halvlangt mørkt hår
- Udenlandsk af udseende
- Talte gebrokkent dansk
Se flere fotos i bunden af dette nyhedsbrev.
Borgere, der kan genkende gerningsmændene, eller som i øvrigt har oplysninger om sagen, bedes kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)