Hvor dum kan Danmarks statsminister være?

Svaret er kort og koncist: Det er der tilsyneladende ingen grænser for.

Da Putin og hans udenrigsminister Sergej Lavrov for nylig har advaret mod, at NATO godkender ukrainske angreb ind i Rusland med NATO-raketter, gav Mette Frederiksen den som en global hardliner ved at true med at sætte Putin på plads.

”JEG vil ikke acceptere, at Putin bestemmer, hvad resten af verden skal gøre. Han er alene ansvarlig for at have startet en krig i Europa. Så JEG vil ikke acceptere den præmis og JEG vil aldrig TILLADE at nogen fra Rusland bestemmer, hvad der er det rigtige at gøre”, sagde småstatens statsminister til Bloomberg.

Så godt som samtlige medier i Rusland har bragt nyheden om Frederiksens trusler og sabelraslen over for Putin og Rusland.

Kort efter slyngede Frederiksen nye trusler ud, denne gang møntet på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. I et interview fra New York med DR har hun erklæret, at situationen i Gaza og Lebanon er så alvorlig, at verdenssamfundet i sidste instans må “gennemtvinge” en tostatsløsning med Israel og Palæstina.

Dette på trods af, at kun 32 pct. af palæstinenserne støtter en tostatsløsning. Det viser en ny meningsmåling foretaget af dr. Khalil Shikaki, som er direktør for det anerkendte Palestinian Center for Policy and Survey Research (PCPSR) med base i Ramallah. Og på trods af, at 63 pct. af palæstinenserne går ind for en konfrontationskurs over for Israel, herunder væbnet intifada.

Tilsvarende er det ifølge Gallups nyeste meningsmåling kun 27 pct. af israelerne, der går ind for en tostatsløsning.

Selv om ingen af de stridende parter således ønsker en tostatsløsning, står småstatens statsminister parat til at bruge militære midler med det formål at proppe en tostatsløsning i halsen på både palæstinenserne og israelerne.

Sagt med andre ord: Statsministeren i det Danmark, som til daglig udbreder sig om og hylder demokratiet, er parat til at intervenere militært i Israel, som er Mellemøstens eneste demokrati. ”Jeg tror ikke, at der er anden vej end at tvinge det igennem, og det er ikke med de gamle virkemidler. Vi må skille parterne ad. Og så må vi være til stede der”, siger Frederiksen.

Den danske propagandatjeneste Ritzau spurgte tirsdag, om interventionen i Israel kan “rumme militær aktion”, hvortil Frederiksen svarede “Ja, det kan det godt”.

Direkte adspurgt, om dansk militær skal deltage, svarer Frederiksen: ”Nej, vi har ingen planer om at sende soldater eller militær kapacitet til området”. Det fallerede danske forsvar slap dermed for endnu en militær indsats, som man slet ikke har muskler til.

Hvordan lykkedes det Europa at frembringe sådan en flot strategisk analfabetiske, idiotiske ledere, som er fuldstændig berøvet sund fornuft. Hun hænger tilsyneladende ud med von der Løgner (von der Leyen – red.) og Boris (Johnson – red.)”, sagde den kendte irske journalist Chey Bowes til den russiske avis KP.

Det er bemærkelsesværdigt, at kun to dage efter afviser Frederiksen fuldtonet, at hun var åben for en militær aktion, selv om hun sagde det i tirsdags.

P.t. er det uvist, om det er USA eller EU, der har givet den latterlige danske statsminister et rap over fingrene og tvunget hende til at trække i land.

André Rossmann

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)