Tirsdag i sidste uge (1. okt.) sendte Iran 181 ballistiske missiler imod Israel og i ca. en time genlød luftalarmerne over hele det lille land (mindre end Jylland!). Ifølge israelerne selv var skaderne dog relativt begrænsede: Et par flybaser, men ingen fly blev ramt. Baserne er fortsat fuldt funktionsdygtige. En del bygninger er også blevet ramt og to israelere sårede. Og mens palæstinensere jublede over angrebet, blev det eneste offer en af deres egne – en palæstinenser, som blev dræbt, da dele af et missil ramte ham, mens han gik på gaden.
Således blev Israel endnu en gang reddet af sit højteknologiske anti-missil system, Iron Dome (Jernkuplen), ligesom USA og Storbritannien deltog i nedskydningen af de iranske missiler. Yderligere skal det, at ingen israelske liv gik tabt, henføres til de israelske og amerikanske varslingssystemer, der gjorde det muligt i god tid at få folk i beskyttelsesrum og få flyene på vingerne, inden de irakiske missiler nåede flybaserne.
Men ved den såkaldte fredagsbøn (5. okt.) plaprede Irans øverste leder, den shiamuslimske fanatiker og diktator, gamlingen og galningen, ayatollah Ali Khamenei, ikke overraskende om, at angrebet havde været en kæmpesucces, et ”genialt angreb”, hvor 90 procent af missilerne ramte deres mål. Han lovpriste yderligere Hamas angreb på Israel den 7. oktober 2023.
Efter fredagsbønnen skyndte den langskæggede ayatollah sig så til et hemmeligt skjulested, hvor han nu gemmer sig for israelerne. Han nåede dog lige at advare israelerne imod at slå tilbage. Herunder truede han med voldsomme repressalier, hvis det skete. Men som bekendt buldrer tomme tønder mest. Således viste det mildt sagt ineffektive missilangreb på Israel, at iranerne ikke har evnen til at stille noget afgørende op imod Israel.
Ayatollahens advarsel var derfor ikke en aggressiv krigserklæring, men derimod et i skjult frygt begrundet signal til Israel om, at man er parat til at stoppe yderligere krigshandlinger, hvis bare israelerne afholder sig fra at gengælde angrebet. Men Israel er ikke parat til at stoppe og Israel skal ikke stoppe!
Efter den 7. okt. 2023 har israelerne indset, at de ikke får fred så længe islamisterne har frit spil. Derfor er der ingen anden udvej end at udslette Hamas, ligesom Hizbollah, der siden den 8. okt. 2023 har sendt ca. 10.000 raketter mod Israel og tvunget mere end 60.000 israelere på flugt, som minimum skal fjernes fra den israelske sfære.
På nuværende tidspunkt er det lykkedes israelerne at neutralisere truslen fra både Hamas og Hizbollah væsentligt. Bl.a. har man (d. 27. sept.) dræbt Hizbollahs ubestridte leder, Hassan Nasrallah. Hans fætter og efterfølger, Hashem Safieddine, menes også at være blevet sendt til Allah og til de 72 storbarmede og menstruationsfrie møer, der – ifølge islamisk overlevering – har ventet på ham klar til at opfylde alle hans behov 24/7.
Hvis israelernes mål om at opnå fred skal nås så er det dog altafgørende at truslen fra terrorgruppernes ”moderstat”, Iran, elimineres. I den anledning sagde den tidligere israelske premierminister Naftali Bennett på CNN dagen efter angrebet: ”Vi er fast besluttede på at kæmpe og slå tilbage. Dette er en mulighed, vi kun har haft en gang på halvtreds år! Hvad Israel skal gøre straks, er at tilintetgøre Irans atomprogram, vi skal angribe Irans energi faciliteter og vi skal angribe det iranske regime. Iran har begået en fatal fejl ved at affyre 200 missiler mod Israel. Nok er nok!”
Premierminister Benjamin Netanyahu selv har udtalt sig på en måde, så man ikke er i tvivl om, at angrebet vil få mærkbare konsekvenser for Iran. Han har dog ikke udtalt sig mere konkret om dette, Han/Israel har forhandlet med USA om, hvordan og hvilke repressalier, man bør tage i brug. Herunder har Biden regeringen givet klart udtryk for, at man ikke ønsker, at Israel går efter Irans atomprogram eller olieproduktion, mens omvendt USA’s sandsynligvis kommende præsident, Donald Trump, har opfordret Israel til at eliminere Irans atomprogram.
I Israel har de uhyggelige begivenheder den 7. okt. 2023, som fremgået ovenfor, skabt en klar bevidsthed om, at man er nødt til at nedkæmpe Israels terrorfjender, hvis man vil overleve og have fred. I dag er der så gået præcis et år og det er igen den 7. okt. Spørgsmålet er nu om den israelske regering vælger årsdagen til at slå igen og om den vil handle som dens bevidsthed kræver af den? Det bør den gøre!
Michael von Qvalen
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)