Klumme: EUs knæfald for islamistisk terror

I marts skød og dræbte en 26-årig fransk-marokkaner Redouane Lakdim tre gidsler i byen Trèbes i det sydlige Frankrig. Udover de tre dræbte blev 16 såret ved gidseltagningen. EU-cheferne har udsendt rituelle pressemeddelelser, hvor de udtrykker deres medfølelse og solidaritet med Frankrig og ofrenes pårørende. Og så går livet videre. EU-politikerne har gjort islamistiske terrorangreb til den nye normal i Europa.

Terroren har forandret Europa

Vi kan lige så godt droppe illusionerne – islamistisk terror har forandret de europæiske samfund. Terroren har faktisk virket, og de vestlige samfund er uigenkaldeligt forandrede. Vi bliver dagligt mødt af diverse former for terrorsikring såsom betonklodser, totalafspærringer i bymidter, panserafspærringer, maskinbevæbnet politi, skarpskytter o. lign. Vi ser, at bevogtningen af potentielle mål som f. eks. jødiske institutioner er voldsomt forstærket. Og i Frankrig er der tilmed en undtagelsestilstand.

Vold, terror og undertrykkelse er systemisk indbygget i islam. 99 pct. af terrorangrebene i Europa begås af muslimske indvandrere eller efterkommere heraf. Manglende kontrol ved Europas ydre grænse har ført til, at kendte udlandskrigere er vendt hjem til Europa for at begå nye terrorangreb. Terrorister bruger falske pas og gemmer sig i mængden i de store flygtningestrømme, der kommer til Europa. Islamisk Stat (IS) er nedkæmpet i Syrien, men den islamistiske trussel er ikke elimineret. IS har opretholdt sin evne til at operere globalt, udbrede sine budskaber via internet og dermed anspore sine tilhængere i Europa til at begå ny terror.

Vi ritualiserer terror

”Lad ikke terroristerne vinde”. Det er en sætning, vi har lært udenad. Efter hver muslimsk terrorhandling gentages besværgelsen: ”Vi må leve videre, som vi gjorde i går”. Hver gang islamistisk terror rammer, går flagene på halv, der bliver arrangeret kærligheds- og krammedemonstrationer med stearinlys og Lennons ”Imagine”, og vi hører politikernes rutinemæssige snik-snak om, at vi skal rykke sammen, men at vi ikke må ændre vores måde at leve på, for så ”har terroristerne vundet”. Det er et fællesskabsritual, der minder os om en fortid, der ikke findes længere. Vi ritualiserer reaktionen på et terrorangreb, sæter flag på Facebook og fyrer klichéer af, for klichéer giver tryghed.

Vi har tabt til terror

Europæerne har efterhånden lært at acceptere og leve med terror. Islamistiske terrorangreb er blevet integreret i den vesteuropæiske dagligdag og livsform. Vi må se i øjnene, at der i Europa lever en stor gruppe mennesker med europæisk statsborgerskab, som står i radikal opposition til de europæiske værdier. I kombination med afviste illegale asylansøgere og hjemvendte syrienskrigere er disse mennesker en gigantisk og uløselig sikkerhedsrisiko. Antallet af potentielle islamistiske terrorister er nu så stort i Europa, at det er en politimæssig og logistisk umulig opgave at overvåge dem alle. Bundlinjen er, at europæerne har tabt til terror.

Terroren afpolitiseres og normaliseres

Det tog mange år at komme sig over terrorangrebet i New York i 2001. Nu varer dønningerne efter terror nogle få uger og består mest af ritualer og symbolik. Den udvikling nikker man genkendende til i Israel, som er konstant udsat for palæstinensisk terror. Med tiden er terroren i Israel blevet normaliseret og er nu en del af hverdagens almindelige mønster. Det lykkedes for EU-eliten at overbevise de europæiske vælgere om, at islamistisk terror er en naturlov, som europæerne er nødt til at leve med. Hver gang vi bliver ramt af terror, bliver det sædvanlige skuespil opført. Magthavernes svigt og knæfald for islamistiske terrorister bliver solgt som medfølelse og solidaritet. Terroren afpolitiseres og i stedet hvidvaskes og normaliseres som almindelig kriminalitet. Og terrorbekæmpelsen er udliciteret til politiet og gjort til en budgetpost på finansloven.

Muslimsk femte kolonne er kommet for at blive

Terror kan udryddes, men det kræver handlekraftige politiske ledere, der ikke stikker hovedet i busken, men som tør tage tyren ved hornene. Tyren er det muslimske mindretal med dets had til europæisk livsførelse og værdier. Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt udgør muslimerne terroristernes sympatisørsump og rekrutteringsbase og dermed den femte kolonne i Europa. Selv om det ikke er alle muslimer, der er islamistiske ekstremister, er enhver muslim reelt en potentiel sovende celle, som pludselig kan blive radikaliseret, se lyset og gribe til terror.

Borgerne i Europa har et legitimt ønske om at leve i fred, ikke under trusler fra nogen, der dræber uskyldige og ødelægger vores frihed, men det ser EU-politikerne stort på. I deres univers går konventionerne og de muslimske terroristers retsstilling forud for borgernes sikkerhed. Og derfor skal de unge muslimer, som langt de fleste terrorister rekrutteres fra, ikke deporteres, men resocialiseres og reintegreres.

Du skal dog ikke gå i terrorpanik – det er heldigvis altid andre, der bliver ramt af terror.

…

Er du enig i, at “enhver muslim reelt en potentiel sovende celle”? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder.