Arkadiusz Mularczyk, som står i spidsen for den gruppe i det polske parlament, der arbejder på at kræve krigserstatning fra Tyskland, siger, at hans gruppe arbejder på den 1. sept. 2019 (80-årsdagen for Nazitysklands invasion af Polen) at fremlægge en rapport, som kræver 850 mia. dollar i krigserstatning fra Tyskland.
Det skønnes, at mere end 6 mio. polakker mistede livet under besættelsen, heraf 3 mio. jøder. Krigen var desuden grunden til omfattende ødelæggelser af landet i de seks år, Nazitysklands besættelse varede. Hovedstaden Warszawa blev efter Warszawa opstanden i 1944 mere eller mindre totalt ødelagt af tyskerne. Mere end 1 mio. polakker blev sendt på tvangsarbejde i Tyskland under krigen.
Tyskland har flere gange afvist at betale krigserstatning til Polen, da man betragter sagen som allerede afgjort mellem Polen og Tyskland i 1953 , hvor den Polske Folkerepublik frasagde sig erstatning. Tyskland har dog betalt erstatning til enkelte polakker, som har krævet erstatning for fx tvangsarbejde eller for at været forsøgskaniner under såkaldte medicinske forsøg i Kz-lejre under krigen.
Polens nuværende regering har dog argumenteret med, at Polen i 1953 ikke var en selvstændig nation men en satellitstat af Sovjetunionen.
Berlin har valgt at ignorere de polske krav om krigserstatning. Læs mere her.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)