Debat: Vi taler og taler om vores frie vilje.        

Er den så fri, hvis vores valg gælder vores lyster, som vi er afhængige af, eller når vi tager netop det valg, som vi ved vækker bifald hos vennerne.

Kurt Charleman  – speciallæge i psykiatri.

Eller når vi vælger en ideologi eller en tro. Tænk blot på enhedslisten eller islam, som befrier os for dilemmaet om, hvad vi nu fremover skal vælge imellem, idet der med valget følger en dogmatisk facitliste.

Vi vil med næb og kløer forsvare vores ytringsfrihed, men hvad med vores frie vilje. Er vi, ikke mindst når det brænder på, bevidst om vores unikke frie vilje, eller klarer vi os ved hjælp af automatpiloten.

Hvis du stående over for et vigtigt valg, har været nærværende, rolig, åben for alle muligheder, parat til at give slip på vanetænkning, fokuseret med en knivskarp skelneevne, ja så må din frie vilje have været dit unikke styreredskab.

Men hvis løsningen pludseligt kom til dig, kan det være “din sjette sans” eller din intuition, som var aktiveret. Den må vi have tillid og mod til at bruge.

Vores frie vilje kan så tilføjes en guddommelig livseliksir af empati, barmhjertighed og taknemmelighed.

Det vil gøre mødet med andre frie viljer og de mange, der kører efter automatpiloten, mere overkommeligt og måske tilmed befriende og til glæde for begge parter.