Klumme: Varm luft og tomme løfter

Ved indgangen til 2020 er både klimaloven, de højtflyvende klimamålsætninger og den grønne omstilling ikke andet en varm luft og tomme løfter.

Inden valget i 2019 var det kun Alternativet og Enhedslisten, som gik ind for målet om 70 pct.’s CO2-reduktion i 2030. Men blot få måneder senere har de såkaldte ”ansvarlige” partier gjort målet til gældende lov. Det skete ikke på et solidt videnskabeligt grundlag, men på baggrund af en omsiggribende massepsykose, opblæst dansk ego, naive drømmerier og ønsketænkning. ”Den røde bloks klimakurs er udelukkende følelsesmæssigt, moralsk og ideologisk begrundet”, skrev Bent Winther i Berlingske.

Der er etableret en stribe nye initiativer på det klimapolitiske område, herunder et nyt center for grøn økonomi, klima og EU i Finansministeriet, et regeringsudvalg for grøn omstilling samt 13 Klimapartnerskaber med erhvervslivet. De skal alle give indtryk af politisk handling og dynamik. Men hvad der helt konkret skal ske af ændringer i det danske samfund for at nå 70 pct.-målet, har ingen i Danmark svar på.

Den offentlige klimadebat styres af religiøst hysteri. Man har lov til at komme med de mest vanvittige og stupide udtalelser, så længe man er på den politisk korrekte side. Resultatet er en følelsesladet debat, hvor alting bliver et spørgsmål om personlige standpunkter og evnen til at markedsføre dem.

Ingen ved hvordan målet realiseres

Ingen – heller ikke politikerne – ved, hvordan 70 pct.-målet kan realiseres. Eller hvad det præcis vil koste. Til gengæld er det sikkert, at klimapolitikken i de kommende år ikke bliver styret af markedet, men planøkonomiske klimaløsninger, selv om der er solid videnskabelig evidens for, at et marked uden politisk indblanding skaber mere innovation, idet virksomheder belønnes for hurtig implementering af ressourcebesparende teknologi.

Bjørn Lomborg estimerer, at den grønne omstilling vil koste ca. 1.000 mia. kr. En astronomisk pris, som skatteborgerne skal betale til ingen verdens nytte, da Danmark kun udleder en forsvindende lille del af verdens samlede CO2. Men ifølge politikerne vil andre lande lade sig inspirere af den danske engang og følge trop. En naiv påstand, der beror på tro frem for viden, og som kan resultere i, at Danmark alt for tidligt vil begive sig ud i store fejlinvesteringer motiveret af de bedste hensigter.

Erhvervslivet vil ikke betale regningen

På et retorisk plan står virksomhederne i kø for at være med i den grønne omstilling, men melder hus forbi, når det kommer til regningen for politikernes klimamål. I en ny konjunkturundersøgelse fra Greens Analyseinstitut svarer 55 pct. af topcheferne, at de bakker op om 70-procentsmålet. Omvendt mener 75 pct. ikke, at det skal finansieres med øgede skatter og afgifter til virksomhederne.

Erhvervslivet frygter, at rammevilkårene for danske virksomheder forringes alt andet lige, når de skal leve op til langt højere krav end virksomheder i resten af Europa. Den uundgåelige konsekvens vil være faldende konkurrenceevne og tab af danske arbejdspladser.

Den grønne omstilling er gået i stå

Politikerne og medierne gentager til hudløshed, at Danmark har den grønne førertrøje, er et grønt foregangsland og er verdens bedste til det med energi og klima. En analyse af 5 ud af de 17 FN’s delmål på miljøområdet, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennemført, viser imidlertid, at den grønne udvikling i Danmark enten er gået den forkerte vej eller er stagneret.

Energiforsyningen er fortsat kulsort

Den danske energibranche påstår, at Danmarks energiforsyning nærmest allerede er fuldstændig grøn. Det er den ikke. I 2017 udgjorde vedvarende energi 35 pct. af vores energiforbrug. Vindenergien dækker blot under 10 pct. af rigets samlede energiforbrug, mens 2 tredjedele stadig er fossilt. Der er altså meget langt til målet om 100 pct. vedvarende energi i 2050.

Og mens Danmarks energibranche taler grøn omstilling op, købte Danmark i jan. 2019 21 pct. mere gas end i januar året før, oplyser Gazprom. Der er altså langt fra højstemt retorik om det grønne Danmark til det virkelige liv.

 Danske klimatosser har det kun i munden

Professor i forbrugeradfærd og bæredygtighed ved CBS, Lucia Reisch, siger: ”Borgernes værdisæt bliver grønnere, men forbruget bliver ikke mere grønt. Det er ikke sket endnu”.

Tal fra forskellige områder bekræfter, at der er et klart misforhold mellem danskernes klimaambitioner og deres adfærd i det virkelige liv. Vi har lige været vidner til en valgkamp, hvor man kunne få det indtryk, at danskerne er villige til at ofre deres CO2-udledende livsstil for at undgå klimaforandringer. Men meget af det er mere bragesnak og symbolske besværgelser. Danskerne spiser fortsat kød, flyver, forbruger digitale tjenester og køber lystigt varer produceret i lande uden stram klimapolitik.

Danskerne kører mere i benzin- og dieselbiler

El-biler fylder fortsat en lille del af det samlede bilsalg. I Danmark blev der solgt 3.923 elbiler i løbet af de første tre kvartaler af 2019 – godt 1,5 pct. af det samlede salg. Og ser man på nyregistrerede biler, er klimatossernes nye biler blevet større og mindre grønne. Ifølge helt nye tal fra Danmarks Statistik er nyregistrerede bilers CO2-udledning steget med 7,4 procent siden januar 2017. Den gennemsnitlige udledning for alle nyregistrerede personbiler inklusive el- og plugin-hybridbiler er steget fra 105 gram/km i januar 2017 til 113 gram/km i august 2019.

Danskerne spiser mere kød

Selvom den veganske bølge siges at have vind i sejlene, bruger danskerne betydeligt flere penge på kødprodukter. Vi køber kød for næsten 8.000 kr. om året og mejeriprodukter for 5.000 kr. om året. Slagteristatistikken viser, at 2018 var det år i historien, hvor vi spiste flest røde bøffer – nogensinde. Kød spiller en lige så stor rolle i danskernes kost som tidligere.

Danskerne dropper flyskammen 

29 pct. af danskerne angiver, at de flyver mindre, men det afspejler sig ikke i de faktiske tal. Sidste år steg antallet af passagerer, der landede eller lettede i en af de større danske lufthavne med 4 pct. sammenlignet med året før, ifølge Trafikstyrelsen. Samtidig med, at danskerne kaster deres forargelse over flyrejser og flyrejsende, udbygger Københavns Lufthavn kapaciteten frem mod 2028, så antallet af passagerer stiger fra 29 mio. til 40 mio. om året. Det er en stigning på omkring 40 pct.

Julegavebudgettet er uændret
Klimabevidstheden har ikke påvirket sidste års julegavehøst. Ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Danske Bank, var det kun omkring 7 pct. af danskerne, som ville lade klimahensyn påvirke julegaveindkøbene i 2019. 3 ud af 4 regnede med at bruge lige så mange penge som i 2018. I gennemsnit forventede hver voksen dansker igen at bruge omtrent 3.000 kr. på julegaver i 2019.

Danskerne vil ikke betale for at løse klimakrisen

I en rundspørge, som analyseinstituttet Gallup har foretaget, mener 55 pct. af danskerne, at det er en urealistisk målsætning at reducere udledningen af klimagasser med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, mens 33 pct. mener, at det er en realistisk målsætning. 44 pct. af de adspurgte svarer, at de er villige til at betale mere i skat for at løse klimaproblemerne, mens 46 pct. ikke er klar til, at skatten skal hæves.

Rune Stubager, der er valgforsker ved Aarhus Universitet, siger: ”Der er mange danskere, der er enige i de flotte overordnede målsætninger. Men en god del vil sige, at de er enige, men det må ikke koste noget, og så kan det blive svært”.

Danskerne holder sig selv og verden for nar

Det skuffede klimaminister Dan Jørgensen (S), at COP25 klimakonferencen i Madrid blev en fiasko, for ministeren havde taget til Madrid for at pudse den nationale glorie og sole sig i internationale kollegers beundrende blikke. For et af Danmarks store salgsargumenter er, at vi har vedtaget formentlig verdens mest ambitiøse klimalov. Ved indgangen til 2020 er både klimaloven, de højtflyvende klimamålsætninger og den grønne omstilling imidlertid ikke andet en varm luft og tomme løfter.