Nu kan polakkerne sige tak for sidst

EU har som bekendt afsat 750 milliarder euro til økonomisk genopretning efter coronakrisen. 37 pct. af disse milliarder er øremærket til klimatiltag, men det er langt fra sikkert, at det kan blive til et dansk eksporteventyr.

For hvis Danmark skal lykkes med at få del i de 750 milliarder euro, skal dansk erhvervsliv øge eksporten på flere markeder, hvor danske virksomheder ikke står stærkt.

61 pct. af midlerne i genopretningsfonden skal nemlig gå til Italien, Spanien, Frankrig og Polen, som i dag kun aftager ca. 21 pct. af Danmarks eksport til EU.

De største danske eksportmarkeder, Tyskland, Sverige og Holland, står til gengæld til kun at modtage ca. 10 pct. af genopretningsfondens midler, mens de aftager 59 pct. af den danske eksport til EU.

Hvis Danmark skal have glæde af de 750 milliarder euro, der ligger i genopretningsfonden, skal danske virksomheder således øge afsætningen på andre markeder, end man er vant til.

Det vil kræve, at Danmark opbygger kontakter hos politikere og myndigheder i Italien, Spanien, Frankrig og Polen, som ikke hører til Danmarks nærmeste politiske samarbejdspartnere.

Det kan blive især problematisk i Polen, der i Danmark betragtes som et 2. rangs EU-land, og som danske medier og politikere konstant anklager for manglende demokrati, retssikkerhed og ligestilling.

Enhedslisten har for nylig stillet et beslutningsforslag om at stille Polen for EU-Domstolen i Folketinget, fordi partiet mener, at de polske LGBT-frie zoner strider mod EU’s værdier. På forhånd er der opbakning fra partier fra begge sider af Folketinget. Både SF, Frie Grønne, Alternativet, Venstre og Liberal Alliance støtter forslaget.

Det er nu, hvor dansk erhvervsliv drømmer om lukrative klimakontrakter i Polen, at polakkerne har mulighed for at sige tak for sidst til danskerne og indgå kontrakter med lande, der er venligere stemt over for Polen.

André Rossmann