Midt- og Vestjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde Anders Sørensen fra Skive. Han er mistænkt i en sag om besiddelse af en større mængde heroin.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
39-årige Anders Sørensen fra Skive mistænkes for at have været i besiddelse af en større mængde heroin med henblik på videresagsalg og efterlyses i den forbindelse.
Han beskrives som værende: Mand, 39 år, 178 cm høj, lys i huden, mørkt hår og spinkel af bygning.
Han opholder sig formentlig i Skive, Viborg eller Aarhus.
Oplysninger om den efterlyste eller hans opholdssted kan gives til Midt- og Vestjyllands Politi på tlf.nr. 114. Oplys gerne journalnummer 4100-71281-00034-21.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)