Personalet i et supermarked på Nørre Boulevard i Randers C tilkaldte torsdag kl. 11.28 politiet, da en kunde havde opført sig aggressivt og råbt trusler efter en ekspedient.
Ifølge medarbejderne havde manden generet flere kunder og været ubehagelig over for personalet. Han var derfor blevet bortvist fra stedet. Det var manden blevet så sur over, at han på vej ud råbte nogle trusler rettet mod den kvindelige medarbejder ved kassen.
Ud fra personalets signalement af manden og billeder fra videoovervågning fandt en patrulje kort tid efter frem til en 40-årig mand, som befandt sig i nærheden.
Han blev anholdt og sigtet for trusler på livet.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)