Røveri mod supermarked – Trekroner Centervej, Himmelev, Roskilde
Kl. 2003 slog personalet i supermarkedet SuperBrugsen alarm, efter at en bevæbnet og maskeret havde truet sig til kassebeholdningen. Røveren var flygtet til fods i vestlig retning mod Trekroner Stationsvej og Ahornlunden.
Politiet kørte til området for at lede efter røveren, der kl. ca. 2000 var kommet ind i butikken, hvor en medarbejder i bagerafdelingen var ved at tælle dagens omsætning op.
Under trussel med et baseball bat truede røveren sig til pengene og flygtede til fods.
Røveren blev beskrevet som:
Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, ca. 165 cm. Kropsbygning: Almindelig, talte dansk med accent. Iført: Lys hue muligvis grå med hvid skrift, sort tørklæde som maskering for ansigt, sort jakke med rød/hvid stribet krave og ærmerne omkring håndled samt tilsvarende rød/hvid stribe ved livet, sorte handsker, sorte bukser og sorte sko, Bevæbning: sort baseball bat, formodentlig aluminium.
Ifølge vidner forsvandt røveren i området og har ikke taget toget væk, men politiet fandt ham ikke trods eftersøgning med flere patruljer.
Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket røveren i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Du kan også hjælpe ved at dele efterlysningen på Facebook.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)