Når du skal flytte, så skal du huske at melde din flytning til det offentlige. Det er nemlig vigtigt, at det fremgår i de offentlige registre, hvor du rent faktisk er bosat. Men det er altså også vigtigt at være opmærksom på, at det ikke sker automatisk, og at det derimod er noget, du selv skal klare. Om du aldrig har prøvet det før, eller om det er ved at være længe siden sidst, så kan du læse med her for at finde ud af, præcis hvordan det fungerer med at skifte adresse.
Gør det på borger.dk
Når du skal melde flytning på normal vis, så skal du på borger.dk. Det er her, du skal ændre din registrering fra din tidligere til din nuværende adresse.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en tidsfrist for, hvornår du kan gøre det. Den er faktisk ikke særligt lang, så husk at få det gjort i tide. Det er nemlig sådan, at du skal have meldt din flytning senest 5 dage efter, du er flyttet.
Hvis du vil være helt sikker på, at du får det gjort i tide, så kan du med fordel melde din flytning i forvejen. For det er nemlig muligt at skifte din adresse, allerede en måned før du flytter.
Husk derudover, at dette gælder, uanset om du flytter hjemmefra, bor til leje, køber et hus eller flytter sammen med nogen.
Flytning til eller fra udlandet
Hvis du skal flytte til eller fra udlandet, skal du være opmærksom på, at processen kan være anderledes. Det afhænger faktisk af, hvilken kommune du bor i. Du kan dog stadig finde oplysningerne enten på borger.dk eller hos din kommune.
Nogle gange kan det klares online, mens det andre gange kræver et personligt fremmøde at skifte adresse fra udlandet.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)