22-årig mand dømt for at have forsøgt at fratage en betjent et tjenestevåben
En 22-årig mand fra Sønderborg-området blev ved Retten i Sønderborg torsdag idømt to år og tre måneders ubetinget fængsel for et forsøg på at fratage en betjent et tjenestevåben og for en række færdselsforseelser.
Under en anholdelse i forbindelse med færdselsforseelserne den 30. okober 2022 på Grundtvigs Alle i Sønderborg angreb den dømte pludseligt en af politifolkene og forsøgte at fratage betjenten tjenestevåbnet. Det lykkedes ikke.
Den 22-årige blev varetægtsfængslet efter dommen. Den dømte ankede dommen til Landsretten og kærede kendelsen om varetægtsfængsling.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)