SVM-regeringens finanslovsforslag lægger op til en tårnhøj vækst i det offentlige forbrug på 2,1 procent eller det, der svarer til ca. 13 milliarder. kroner. Det er fem gange mere end det såkaldte ”demografiske træk” – altså den vækst, som kunne begrundes i f.eks. flere ældre, skriver Martin Ågerup i Berlingske.
”Finansminister Nicolai Wammen sagde ved fremlæggelsen af finansloven, at den var ’sjovere’ end den forrige. Han er jo socialdemokrat og har derfor det ideologiske udgangspunkt, at jo mere de offentlige udgifter vokser, jo sjovere er det. Set fra mit borgerlige perspektiv er en ’sjov’ finanslov én, der reducerer udgifterne, så borgerne kan beholde flere af de penge, de selv har tjent.
’Velfærd eller skattelettelser’ var Socialdemokratiets og SFs valgslogan op til 2011-valget. Valget står aldeles ikke mellem velfærd eller skattelettelser. Det står imellem højere udgifter eller skattelettelser. Skattelettelser giver også velfærd til borgerne – privat velfærd. Der ingen som helst garanti for, at højere udgifter fører til øget velfærd. Mange udgifter er de senere år er blevet klattet væk, f.eks. de 9,4 mia. kr. siden 2011 til 15.000 flere administratorer i staten og en kraftig forøgelse af det offentlige bureaukrati uden gavn for borgerne. Det er ikke velfærd, det er højere udgifter”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)