Højrefløjen brager frem i EU

En højrefløjsbølge er ved at skylle ind over Europa.

I Tyskland står det højrenationale AfD til 23 pct., hvilket er mere end kanslerpartiet SPD. I flere delstater til over 30 pct.

I Ungarn, Italien og Polen har højrefløjspartierne regeringsmagten. I Finland og Sverige deler de regeringsmagten med centrumpartierne.

I Frankrig støttes Rassemblement National (RN) af 24 pct. af vælgerne. RN og det indvandringskritiske parti Reconquest, der støttes af 5 pct. af vælgerne, udgør tilsammen den største vælgerblok i Frankrig.

I Holland har højrefløjspartierne opbakning fra over 25 pct. af vælgerne. Selv i Spanien, Portugal og Rumænien findes der i dag højrefløjspartier.

Den nye højrefløjsbølge i Europa er en stor udfordring for EU’s magtelite. 15 ud af EU’s 27 medlemslande har nu partier på den hårde højrefløj, som har en opbakning på 20 pct.eller mere i meningsmålingerne. Fire ud af fem største EU-lande har højrefløjspartier, der enten er i regering eller har opbakning fra mere end 20 pct. af vælgerne. En undtagelse er Spanien, hvor det nationalkonservative VOX klarede sig dårligt ved valget i juli.

Højrefløjspartiernes fremmarch skyldes EU’s manglende evne til at løse Europas store udfordringer såsom illegal indvandring fra de muslimske lande, den høje inflation, de eksploderende energipriser, udgifterne til Ukraine-krigen og de voldsomt stigende omkostninger ved den grønne omstilling.

Højrefløjsbølgen bekymrer EU’s magtelite, fordi højrefløjspartierne i vid udstrækning er i stand til at påvirke den politiske udvikling og debat, selv om de ikke har del i regeringsmagten. De kan kaste grus i EU’s maskineri i kraft af, at de støttes af 20-25 pct. af vælgerne.

Man forventer, at højrefløjspartierne vil klare sig rigtig godt ved næste års valg til EU-Parlamentet.

Det store spørgsmål er, hvordan centrumspartierne vil håndtere denne udfordring. Tidligere har de nægtet at samarbejde med højrefløjspartierne og mainstreammedierne nægtede at formidle deres synspunkter.

Denne taktik virker imidlertid ikke længere. I Tyskland har forsøgene på at isolere AfD medvirket til, at partiet er steget i meningsmålingerne. Spørgsmålet er også, hvor længe kan man blive ved med at ignorere og afvise ca. 20 pct. af vælgerne uden at underminere demokratiet.

For EU’s magtelite står valget derfor mellem total afvisning af samarbejdet med højrefløjen eller overtagelse af dele af højrefløjens dagsorden og retorik som tilfældet har været i Danmark, hvor centrumpartierne har overtaget DF’s og Nye Borgerliges indvandringskritiske agenda, omend mest på det retoriske plan.

André Rossmann

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)