Kongehuset bør sende de danske medier en dybfølt tak for deres skyklapper og mangel på kritiske spørgsmål, siger Ekstra Bladets chefredaktør, Knud brix, til Berlingske.
”Medierne svigter deres ansvar. Det lykkes dem ikke at udfordre den royale institution. I stedet bidrager de til en dyrkelse af et royalt realityshow. Hovedparten af medierne bidrager til en benovelseskultur fyldt med rygklapperi til Kongehuset. Det bidrager til en overdreven glorificering af kongefamilien.
Et eksempel er Det Berlingske Hus, hvor man som redaktør skal skrive under på en erklæring, der lover troskab mod fædrelandet og kongemagten. ’Så er det jo svært at være kritisk’, siger Knud Brix. Blandt de spørgsmål, Knud Brix ville ønske, danske medier ville stille Kronprinsen, presser særligt et pikant spørgsmål sig på: ’Hvad lavede du i Madrid?’
Her optrådte kronprins Frederik på en række billeder med den mexicanske model Genoveva Casanova i tabloidmagasinet Lecturas, der insinuerede, at der var tale om et romantisk forhold mellem de to”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)