ÅRETS AFBRÆNDTE HEKS HEDDER NADIA NADIM

Af Asger Aamund. Udgivet på aamund.dk

Det er heldigvis nogle århundreder siden, at den danske statsmagt satte kvinder på heksebålet. Men gamle vaner er svære at komme til livs, og politikere og medier udfører stadig virtuelle hekseprocesser mod mænd og kvinder, hvis adfærd strider mod fællesskabets vedtagne normer. Sidste år måtte Inger Støjberg en tur på bålet, efter at et flertal i folketinget assisteret af Højesteret fusionerede den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt fik hende smidt i flammerne. Heldigvis rejste den forkullede Støjberg sig af asken. Hun sidder atter på kosteskaftet med kurs mod Christiansborg og med tasken fuld af nye heksekunster.

I år fik inkvisitionen fat på den professionelle fodboldspiller Nadia Nadim, der af Qatar er udnævnt til ambassadør for efterårets VM-turnering i fodbold. Som alle Mellemøstens islamiske gas- og olieregimer beskæftiger ministaten Qatar mange tusinde migrantarbejdere, der bor og arbejder under slavelignende forhold. Det er der ikke noget nyt i. Arabiske civilisationer har altid haft slavehold -også før islam slog fuldt igennem omkring år 900. Ifølge islams tre hellige bøger havde profeten Muhammed en hel del slaver til at arbejde i marken, i husholdningen, i staldene og i profetens seng. Da Muhammed af enhver muslim anses for at være det mest perfekte menneske, der har eksisteret, er det opgaven for den troende at efterligne Muhammeds liv og adfærd i videst mulige udstrækning. Slavehold eller den moderne udgave, som vi kan kalde for retsløse lønslaver, flugter derfor fint med islamisk etik og retsopfattelse. Det lille ængstelige Danmark tør som sædvanlig ikke tage et politisk og moralsk opgør med de tunge islamiske slavestater som Saudi-Arabien, der årligt importerer for milliarder af kroner af danske fødevarer og industriprodukter. Men med vores moderne dobbeltmoralske holdning vil vi gerne med begejstring deltage i efterårets fodbold-VM, men vi vil også gerne give lille Qatarerne et rap over nallerne for at vise vores foragt for deres menneskesyn og dermed udstille vores egen uplettede moral. Vi tør ikke protestere officielt, men vi kan altid finde ud af at finde en ufarlig og sagesløs Prügelknabe eller heks, som vi kan fordømme og sætte på kætterbålet, så alle kan se, at danske politikere og medier står på den rigtige side. Nadia Nadim var den ideelle heks: sportsstjerne, politisk uvidende og beæret over at være udpeget som VM-ambassadør. Den totalt uforberedte Nadim blev pludselig trukket gennem mediernes plørede rendestene sekunderet af forargede politikere, der alle glæder sig til at se VM-bold på tv, men som stempler Nadia Nadim som medansvarlig for mange tusinde slavearbejderes død i Qatar siden 2010, hvor landet blev tildelt fodbold-VM i 2022.

LÆS OGSÅ:  STOLELEG VED BØRNEBORDET

Danmark har ellers en stolt tradition for sportssamkvem med fascistiske og totalitære stater uanset, hvor mange af deres egne borgere de har myrdet. Vi deltog med fynd og klem i olympiaden i Berlin i 1936, mens jøder overalt i Tyskland blev mishandlet og frarøvet alt, hvad de ejede. Vi deltog i sommer- OL i Sovjetunionen i 1980 kun et år efter sovjetfascismens invasion i Afghanistan, hvor den røde hær i bedste russiske tradition nedslagtede civilbefolkningen. USA valgte derfor at boykotte OL i Moskva. Ifølge det historiske værk, Kommunismens Sorte Bog myrdede det kinesiske kommunistparti 60 millioner kinesiske borgere mellem 1949 og år 2000. Den kinesiske regering har aldrig beklaget dette folkemord, men vi deltog uden at mukke i sommer -Ol i Kina i 2008 og også i Vinter-Ol i 2022 med fuld viden om, at Kina stadig brutalt forfølger sine kristne, muslimer og etniske minoriteter.

Det er jo typisk for den statsautoriserede danske fejhed og dobbeltmoral, at vi aldrig tør tage den frontale konfrontation med vores etiske og politiske modstandere. Vi finder i stedet et offer, der er magtesløst, og som ikke kan skade os. En heks, der må bære skylden og tage det ansvar, der ikke er hendes. Men medier og politikere sørger i fællesskab for, at dette ansvar må Nadia tage på sig. Denne Synd må sones på den offentlige menings heksebål, hvor Nadia Nadim nu står bundet og venter på, at medierne kaster faklen ind under hende. Pressen fordømmer Nadim som hykler, men hykleriet er udelukkende pressens eget. Når Nadia Nadim er brændt af, har vi udstillet vore rene hjerter og enestående moral. Vi kan nu med god samvittighed både sove godt om natten og heppe på de rød-hvide danske drenge til efterårets VM.

  1. juni 2022