Midt- og Vestsjællands Politi modtog i dag lørdag kl. 0117 et alarmopkald om, at der netop var blevet skudt mod en villa på Munkholmvej i Holbæk by.
Adskillige skud var blevet affyret mod villaen, hvor der blandt andet var flere skudhuller i et vindue ind til et soveværelse, hvor familien havde sovet.
Ingen er blevet ramt eller kommet fysisk til skade ved skyderiet.
Kriminalteknikere har siden i nat arbejdet på stedet for at sikre tekniske spor, ligesom politikredsens efterforskere er i gang med forskellige afhøringer i et forsøg på at klarlagt de nærmere detaljer i forbindelse med skyderiet.
Midt- og Vestsjællands Politi kan ikke oplyse noget om eventuelle gerningsmænd eller motivet til skyderiet, herunder om skyderiet kan have relationer til verserende konflikter inden for rocker-/bandemiljøet.
Politiet vil gerne i kontakt med personer, der har bemærket noget i forbindelse med skyderiet kl. ca. 0115 i nat på Munkholmvej i Holbæk by. Oplysninger i sagen gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi på tlf. 114.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |