Aktion i København: Stop bandekrig – Remigration nu!

Foto: Generation Identitær

”Stop bandekrig – Remigration nu!” – Sådan stod der på det banner, som Generation Identitær torsdag morgen satte op på Åbuen ved indgangen til det voldsplagede Nørrebro. Problemet kan ikke løses ved ren politiindsats.

Bandekrig er på det sidste blusset op i København og omegn, og tilfældige borgere bliver igen ramt af vildfarne kugler i gaderne. Imens står politikerne magtesløse.

Den sidste bandekrig i 2017 stoppede nemlig ikke på grund af myndighedernes indgriben, men var derimod resultatet af private forhandlinger i en moske. Den blev både skabt og afsluttet i et parallelt indvandrermiljø, helt udenom Søren Papes forskellige pakkeløsninger. Så dan skriver gruppen Identitær i dag i en pressemeddelelse.

Foto: Generation Identitær

“Bandemiljøerne er domineret af indvandrere og efterkommere, og vi ved at begge grupper er stærkt overrepræsenterede i voldsstatistikkerne. Vi vil altså se bandekrig bryde ud igen og igen, så længe myndighederne ikke er villige til at gå til problemets rod – at den masseindvandring vi har tilladt i så mange år har resulteret i koncentrationer af migranter, der aldrig kommer til at blive integreret.”

Identitær har på kort tid spredts sig til flere europæiske lande, og kæmper for at stoppe massemigrationen til Europa.

“Det er tid til at vi vender udviklingen for første gang siden masseindvandringens start. Der skal blive færre ikke-vestlige migranter i Danmark – ikke flere . Remigrationen skal sættes i gang, og kurven skal knækkes. Generation Identitær kræver: Asylstop Udvisning af kriminelle migranter Migranter der har fået asyl skal rejse hjem, hvis krigen er forbi i deres hjemland. Sæt gang i remigrationen.”

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb