Tidens ekstreme identitetspolitik truer ytringsfriheden


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

 

pastedGraphic.png”Allah giv mig styrke til ikke at dræbe disse mænd og hvide folk derude i dag …”. Sådan skrev medstifteren af ’Black Lives Matter Canada’, Yusra Khogali, på Twitter i februar 2020. Og ingen talspersoner for Black Lives Matter i Canada har taget afstand fra Khogalis sorte racisme.

I et andet hadefuldt og racistisk tweet også fra februar beskrev Khogali ”hvide mennesker” som ”undermennesker”, der iflg. hende var ”genetisk defekte sammenlignet med sort”, bl.a fordi de ifølge Yusra Khogalis biologisk-darwinistiske menneskesyn skulle producere mindre af stoffet melanin? 

pastedGraphic_1.png

”Vis dem, hvor det gør ondt. Afhold jer fra at bruge jeres penge i deres butikker og økonomier og invester i sort-ejede forretninger” – udtalte sværvægtsbokseren Anthony Joshua ved en BLM-demonstration i Watford fornylig. En klart racistisk udtalelse, der vækker mindelser om nazisternes slagord i 1930’erne: ”Kauft nicht bei Juden!” – blot i denne sammenhæng rettet mod butiksejere og mennesker, der skulle defineres biologisk og falder uden for en bestemt etnisk-sort kategori. Joshua har senere hævdet, at hans tale ikke var ment sådan, men indholdet var formuleret og fremstod entydigt racistisk. Reaktionerne på Joshuas sorte racisme har været begrænsede i mainstreammedierne og her må man forestille sig reaktionen i statsbetalte medier i udlandet og herhjemme, hvis en bokser med etnisk-europæisk baggrund havde sagt noget tilsvarende rettet mod ikke-europæiske forretningsejere?

Joshua kunne have fortalt BLM-demonstrationen om hvordan han i dag er blevet multimillionær bl.a. på indtægter fra hans (etnisk hvide) engelske fans. Joshua kunne have fortalt den kendsgerning, at den eneste konflikt, han selv har haft med loven og politiet, var da han som ung solgte stoffer og narkotika. Og han kunne have fortalt, hvordan det engelske samfund har givet ham en ny chance for at skabe sig en karriere. Men det sagde Joshua intet om. For tager man Joshuas formuleringer alvorligt, fremstår han som racist. Hvilket også kom til udtryk, f.eks. da Joshua på sociale medier nedgjorde bokseudfordreren Eddie Chambers med kommentaren om at Chambers angiveligt var en skændsel:

LÆS OGSÅ:  Det mindste af to onder

”… for den overlegne sorte race!”. 

 

pastedGraphic_2.png

Aia Fog har i dette forum skrevet om, hvordan BLM også i Danmark fremstår som en venstreekstrem og racistisk organisation, påvirket af kulturmarxistisk og socialistisk revolutionært tankegods fra 1970’ernes Black Panther bevægelse i Amerika. Hærværk mod statuer af Winston Churchill i forbindelse med BLM-demonstrationer i London viser os, at BLM er en kulturmarxistisk voldsorganisation, der i virkeligheden ikke har meget at gøre med forsvaret for sortes forhold, men har en langt mere ekstrem kulturrevolution som sit mål. Ikke desto mindre var reaktionerne herpå i statsbetalte medier både i U.K. og i Danmark påfaldende tvetydige. 

Spørgsmålet er så, hvorfor stærke kræfter i politik, i techgiganterne og i de statsbetalte medier herhjemme forholder sig til en racistisk, venstreekstrem og revolutionær organisation som Black Lives Matter i Danmark med indstillinger, der spænder mellem ukritisk ærbødighed og direkte og aktiv støtte? 

Facebooks censur af Christian Freis førstehåndsberetning om oplevet sort racisme rettet mod etniske europæere i Amerika viser, hvordan politiske kræfter også her ønsker at bruge udemokratiske censurindgreb på sociale medier og BLM-bevægelsen til egne politiske formål. Og de formål har intet med bekæmpelsen af virkelig racisme at gøre. Dels fordi Freis opslag bestemt ikke var racistisk eller fremmedfjendtligt, men blot søgte at nuancere debatten om raceforhold i USA. Dels fordi Frei selv har ikke-europæisk baggrund fra Sri Lanka.

LÆS OGSÅ:  USA’s venstrefløj vil indskrænke ytringsfriheden

I forhold til ytringsfriheden er det mest bekymrende ved den seneste tids udvikling også de udemokratiske bestræbelser på at lukke ned for stemmer og debatører, der har søgt en kritisk og nuanceret debat om BLM og det kulturrevolutionære pøbelvælde af vold, plyndringer og hærværk mod historiske mindesmærker, som har fulgt i bevægelsens kølvand. 

Således har venstreorienterede organisationer, som f.eks. den Soros-finansierede ’Media Matters’, med held lagt pres på private firmaer, som f.eks. Disney, for at få dem til at trække reklamer tilbage fra Fox News.

Dette som politisk chikane og straf, fordi Tucker Carlson i en kommentar lagde op til kritisk debat om Black Lives Matter-bevægelsen og dens samfundsmæssige konsekvenser.

I Danmark har vi set tilsvarende tendenser, da venstreradikale organisationer for år tilbage pressede Danske Bank til at trække reklameindtægter tilbage fra Den Korte Avis. 

Samlet set udgør denne radikalisering af den politiske debat desværre endnu en trussel mod ytringsfriheden. Dels fordi BLM-bevægelsen fremstår racistisk og voldeligt intolerant overfor anderledes tænkende. Dels fordi den afspejler en udvikling, hvor rationel debat og meningsudveksling er afløst af vold og terror mod politiske modstandere. Endelig kan selve ekstremismen i den nye racistiske identitetspolitik forventes at udløse tilsvarende modreaktioner, som samlet set indskrænker ytringsfriheden og det offentlige rum for fri debat. 

For det kan jo blive konsekvensen: At vi i takt med polariseringen af vore samfund deler os endnu mere efter anskuelser og på endnu flere områder. Hvis Danske Bank boykotter Den Korte Avis, vil danskere, som ikke stemmer på Enhedslisten eller det Radikale Venstre, måske omvendt trække deres privatøkonomiske transaktioner og indlån ud af Danske Bank? Og sådan kan det blive ved. Utålsomheden overfor anderledes tænkende og ytringsfriheden bliver forstærket.  

LÆS OGSÅ:  Det er kun rimeligt, at Lars Løkke selv skriver Migrantpagten under

Har du en mening om Black Lives Matter? Skriv gerne dine kommentar i feltet herunder, og del også gerne indlægget på Facebook.