Ifølge den fungerende amerikanske ambassadør i Danmark, Stuart A. Dwyer, kræver USA fortsat, at Danmark bringer forsvarsbudgettet op på 2 pct. af bruttonationalproduktet (bnp) i 2024, som Danmark og de øvrige Nato-lande lovede hinanden i 2014 på et topmøde i Wales, skriver Jyllands-Posten.
”Selv om Trump er fortid, og Danmark har igangsat en milliardoprustning i Arktis, presser USA på for et større dansk forsvarsbudget og anviser også, hvor pengene bør bruges.
Stuart A. Dwyer anviser Danmark, hvordan forsvarsudgifterne kan bankes i vejret: Danmark bør gå frem efter NATO’s såkaldte styrkemålsrapport, der er en konkret liste over, hvad Danmark og de øvrige 29 allierede lande skal bidrage med.
I den seneste styrkemålsrapport i efteråret fik Danmark hård kritik af Nato for ikke at leve op til flere styrkemål, som vi har forpligtiget os til. Danmark sakker ifølge NATO bagud med bl.a. anskaffelse af infanterikøretøjer og overvågningsfly. Samtidig går det for langsomt med at sikre udstyr til bekæmpelse af ubåde og med opbygningen af en brigade”.
24NYT: De mange naive danske sjæle, som har håbet, at Biden-regeringen ville se med mildere øjne på det illoyale Danmarks nasseri, må være slemt skuffede.
Amerikanerne opfatter danskerne som utaknemmelige snyltere, der har kørt og fortsat kører på frihjul på NATO’s bekostning og lader USA betale regningen. Denne opfattelse er fremherskende i hele det sikkerhedspolitiske establishment i USA, både det demokratiske og republikanske.
Det kan godt være, at USA’s tone over for Danmark fremover vil være lidt mere venlig og respektfuld, men de amerikanske krav ændres ikke, blot fordi præsidenten hedder Joe Biden.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)