Det hårde, kolde faktum er, at forudsætningen for en meningsfuld anerkendelse af en palæstinensisk stat er, at der overhovedet er en sådan. Men det er der ikke. Ovenpå sammenbruddet i forhandlingerne mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre har der siden juni 2007 reelt været to arabiske semistater i områderne, der har ligget i åben krig med hinanden, skriver Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske.
”Den ene, i Gaza, styres af en militant, fundamentalistisk-islamistisk terrororganisation, Hamas, som ikke ønsker en tostatsløsning, men ønsker Israel helt udslettet: ’From the river to the sea’. Den anden, på Vestbredden, er Fatah, den partipolitiske arm af den gamle terrorbevægelse PLO. Så en anerkendelse af en palæstinensisk stat nu og her vil reelt ikke være en ’tostatsløsning’, men snarere en ’trestatsløsning’, hvor den ene part er en terrororganisation, der slet ikke anerkender de to andre, og den anden er en udemokratisk enhed med etpartistyre.
En meningsfuld forudsætning for at anerkende en stat er, at dens grænser er rimeligt anerkendte, ikke kun af dem, der anerkender staten, men også af naboerne (Israel) og staten selv. Det at anerkende en palæstinensisk stat ovenpå terrorangrebet 7. oktober er derfor opskriften på en vedvarende og måske eskalerende konflikt. Vejen til en permanent fredstilstand og en anerkendelse af en palæstinensisk stat må derfor uvilkårligt forudsætte forudgående forhandlinger mellem parterne, hvor grænser fastlægges og gensidig eksistensberettigelse anerkendes i enighed”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)