Anne Mette Lauritzen er ytringsfrihedens ulv i fåreklæder

En hykler er ofte en selvbedrager, der drager politisk og privat fordel af sit selvbedrag.

En ”forsker” ved navn Anne Mette Lauritzen fra noget, der hedder ”Center for Information og Boblestudier”, argumenterer nu for nødvendigheden af indgreb mod ytringsfriheden på sociale medier og for ”statslig indblanding” mod politiske modstandere.

Forskeren argumenterer for indgreb i den frie meningsdannelse både fra staten og fra techgiganterne mod farlige ”lyssky aktører”, der udspreder, hvad hun uklart definerer som ”misinformation” og som laver noget, hun betegner som farlige, ”mørke reklamer”.

Under overskriften ”Dark ads truer det amerikanske valg” skriver Lauritzen d. 12.09. 2020 i dagbladet Information, at techgiganter som bl.a. Facebook bør indgå et samarbejde med statslige myndigheder for at gennemføre indgreb mod såkaldt ”misinformation”.

Et dejligt uklart begreb, der kan tilpasses så indgreb mod politiske modstandere kamoufleres som beskyttelse af den demokratiske offentlighed mod ”misinformation”.

Præsident Trumps kritik af, hvad han opfatter som en fare for valgsvindel ved en mere udbredt brug af brevstemmer og Tommy Robinsons islamkritik er eksempler på, hvad den venstreorienterede forsker, Anne Mette Lauritzen, ønsker gjort til genstand for endnu flere autoritære indgreb fra bigtech-virksomheder og fra staten.  Hør blot her:

“Spredning af misinformation gennem dark ads kan være farligere end kontroversielle profiler som konspirationsteoretikeren Alex Jones, islamkritikeren Tommy Robinson og sågar præsident Trump, der på forskellig vis bruger deres platforme til at sprede løgne, falske anklager og ekstreme konspirationsteorier”.

Så Tommy Robinsons islamkritik, Alex Jones konservative politiske kommentarer og præsident Trump bør – efter en dansk ytringsfriheds”forskers” mening – gøres til genstand for techgiganter og statskontrollørers indgreb.

Der er delte meninger, også blandt valgeksperter i Amerika om, hvorvidt brevstemmer indebærer større risiko for valgsvindel, men ifølge Lauritzen er Trumps påstand entydigt og kun en ”falsk nyhed”, som sociale medier og statslige ytringsfrihedskontrollanter bør gribe ind overfor. ”Der findes ikke beviser for, at brevstemmer fører til omfattende valgsvindel”, hævder Lauritzen, men det er i bedste fald en sandhed med modifikationer. Et omfattende materiale fra tænketanken The Heritage Foundation dokumenterer således, at valgsvindel også med brevstemmer i hvert fald tidligere har været et problem i Amerika.

Man kunne således, hvis man var lidt polemisk, klassificere Lauritzens egne påstande som noget, der faldt ind under den samme kategori af en farlig og mystisk ”misinformation”, som det, hun selv anbefaler censurindgreb overfor?

Lauritzen tilslutter sig i Information (12.09) helhjertet en EU-rapports autoritære anbefalinger af flere indgreb i ytringsfriheden: ”… der skal fastsættes troværdighedsindikationer på informationer” og politiske reklamer. Hvem, der skal definere reklamer og ytringers politiske ”troværdighed”, skriver Lauritzen ikke noget om, men man kan roligt gå ud fra, at hun ønsker en eller anden form for politisk meningskontrol gennemført af venstreorienterede ”forskere” og journalister fra hendes eget miljø.

Dernæst anbefaler Lauritzen, at:  ”…stater (skal) give støtte til uafhængige faktatjekkende organisationer og endelig skal staterne fremme borgernes almene medie- og informationsfærdigheder, så de selv kan gennemskue forsøg på manipulation på nettet”.

Og her lyder Lauritzens anbefalinger jo grangiveligt som noget fra Sandhedsministeriet i George Orwells dystopiske fremtidsroman ”1984”.

”Denne type statslig indblanding vil være et fremskridt, men hvad gør man i lande som Ungarn, Polen og USA, hvor misinformationen kan komme fra toppen af det politiske system?” – spørger retorisk Anne Mette Lauritzen og afslører hermed, hvordan hendes autoritære anbefalinger af indgreb mod en løst defineret ”misinformation” i virkeligheden retter sig mod politiske modstandere i spørgsmål om EU, indvandring-og islamkritik.

Lauritzen afslører sig i denne artikel som tilhænger af autoritære indgreb mod politiske modstandere. Hun bør derfor imødegås og er helt sikkert en, som man bør holde et vågent øje med i fremtiden. Ikke mindst fordi hun ofte poserer og iscenesætter sig selv som forsvarer for ytringsfriheden – når hun i virkeligheden er det modsatte.

Anne Mette Lauritzen er ytringsfrihedens ulv i fåreklæder.