Arbejdstilsynet skal undersøge dødsfald ved kunstværk

En mand er erklæret død, efter han tirsdag aften i forbindelse med noget reparationsarbejde sad fast i en af stålsøjlerne på kunstværket Elia ved Herning.

 

Midt- og Vestjyllands Politi har tirsdag aften været til stede ved kunstværket Elia sammen med redningsberedskab og sundhedspersonale.

Lidt før klokken 18 indløb melding om, at en reparatør sad fast i en af kunstværkets fire høje stålsøjler. Manden var ikke kontaktbar, og en redningsaktion blev iværksat.

Den 46-årige mand befandt sig omkring to meter fra toppen af det omkring 30 meter høje kunstværk, men kunne ikke hejses op – formentlig på grund af indvendige jernstivere i stålrøret.

En anden kran blev tilkaldt, og lidt før klokken 22.30 lykkedes det særligt uddannede folk fra Beredskabsstyrelsen at få manden op. En læge på stedet erklærede efterfølgende manden død.

 

Reparatøren arbejdede med eftersyn og reparation inde i selve kunstværket, og det var under anden tur ned i stålrøret, at den 46-årige mand pludselig bad kranføreren stoppe og herefter ikke kunne kontaktes.

Det er endnu uvist, om manden har fået et ildebefindende, eller der er sket en ulykke. Arbejdstilsynet er tilkaldt og skal nu undersøge hændelsen nærmere.

Mandens pårørende er underrettet.

Midt- og Vestjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)