Asylpolitikken er endt i en amoralsk blindgyde

I en kommentar i Berlingske stiller chefredaktør Tom Jensen følgende retoriske spørgsmål:

Hvad hvis en humanistisk asyl- og migrantpolitik, som tager afsæt i en humanistisk grundtanke om, at vi skal hjælpe mennesker i nød, rent faktisk er til gavn for færre – og de forkerte? Udlændingepolitikken er stram, men der er en moralsk modbevægelse, som går ud på at åbne grænserne for flere, og som ikke accepterer paradigmeskifter om, at flygtninge må rejse tilbage igen, når der er fred i deres hjemlande, og de ikke mere er i fare eller forfulgte.

Men hvad nu hvis en sådan politik bygger på et asylsystem, som i praksis er brudt sammen? Understøtter menneskesmugleres kriminelle indtjening på fattige afrikanere? Fremkalder en virkelighed, der gør, at hjælpemilliarderne går til de få stærke, der når frem og kan søge asyl i et europæisk land, ikke de mange flere svagere, som rådner op i flygtningelejrene sydpå. Lokker uhyggeligt mange til at forsøge den farlige færd over Middelhavet, som har slået tusinder ihjel?

Hvad hvis milliarderne til mennesker i nød kunne investeres på andre måder, som kom langt, langt, langt flere til gavn? Hvad er da det moralsk rigtige at gøre.

24NYT: Ind imellem ser selv de mest hærdede kulturliberale globalister som Berlingskes chefredaktør Tom Jensen lyset og pludselig opdager det, alle andre har set i årevis.

I mange år har kloge hoveder i dette land nemlig peget på, at vores amoralske asylpolitik hjælper et lille antal ressourcestærke flygtninge, som har kræfter og penge til at rejse gennem seks-otte sikre lande, mens man svigter det større antal, der ikke har de ressourcer, men kunne hjælpes langt bedre for de samme penge.

Chefredaktør Tom Jensen har været 30 år om at nå frem til denne indlysende konklusion. Hellere sent end aldrig.

André Rossmann

OBS: Læs og del gerne lederen fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil