Durov blev løsladt mod 5 mio ecu i kaution, men må ikke forlade Frankrig. Durov opgav i 2013 ejerskabet af VKontakte efter at have nægtet den russiske efterretningstjeneste FSB at udlevere persondata om mistænkte terrorister. Året efter lancerede han så den digitale tjeneste Telegram, der som sagt har den fordel, at man kan oprette krypterede grupper, hvor man kan tale sammen uden at nogen ‘lytter med’. Det være sig grupper, der kæmper imod undertrykkelse og givetvis kriminelle. Det ukrainske medie Texty skriver at Telegram ved “Den Store Krigs” udbrud havde mere end 700 mio. brugere ikke blot i Ukraine og Rusland, men også andre tidligere Sovjet stater, samt lande som Jordan, Iran, Indien og Kampuchea. Det er den fjerde største sociale tjeneste i verden. Og således også er den fjerde mest interessante sociale tjeneste for efterretningstjenester i verden. Telegram er blevet brugt til at organisere allehånde oppositionelle kræfter og protester rundt omkring i verden, fra Hong Kong over Kasakhstan og Hviderusland til Barcelona(!)
Durov fortalte tilbage i april Tucker Carlson, at FBI altid opsøgte ham, når han var i USA for at forhøre sig om hans planer og projekter. De forsøgte at hverve hans programmør til at installere noget bestemt ‘open source’ teknologi, som ville kunne give dem – og alle mulige andre efterretningstjenester – en bagdør, hvorved man kunne samle oplysninger ind om brugerne. Ligesom vi kender det fra Facebook, det gamle Twitter, Google, Apple osv.
Efter optøjerne på Capitol Hill 6. januar 2021, kontaktede Repræsentanter for Demokraterne Durov og forlangte at få udleveret oplysninger om brugere, der på nogen måde havde deltaget, ellers ville det blive betragtet som et brud på Forfatningen og det kunne medføre store konsekvenser. Efterfølgende blev han kontaktet af Repræsentanter fra Republikanerne, der truede med, at det ville være forfatningsstridigt, hvis han udleverede oplysninger om amerikanske statsborgere, og at også det ville få konsekvenser. Det er en af grundene til at han er baseret i Forenede Arabiske Emirater.
Da Tucker, som en der har prøvet at blive spioneret på af efterretningstjenesten NSA, spørger om Durov har nogen erfaring med at samarbejde med lige præcis den efterretningstjeneste svarer han “Jeg tror at NSA ikke er en efterretningstjeneste, der samarbejder med en direkte”. Men, tilføjede han, hans tillid til sociale platforme udviklet i USA er meget lille.
Det kan tilføjes at Europa ikke har sin egen sociale platform, så vi forlader os på de amerikanske. Med andre ord, er det den amerikanske Forfatnings 1. Tilføjelse om ytringsfriheden, der beskytter os imod vores egen regering og EUs forsøg, sammen med kræfter i USA mod yderligere censur på nettet (den del af Forfatningen er dog ukendt for Demokraternes vicepræsidentkandidat Tim Walz der erklærede at der var “No guarantee of free speech” og fulgte således i kølvandet på præsidentkandidat Kamala Harris, der allerede mens hun var Senator krævede Trump smidt af Twitter, thi “Et selskab har forpligtelser”).
Hønsene skraber altid i samme retning, når det drejer sig om ytringsfrihed. Mastodon, der er en konkurrent til X “has child sexual abuse content problem, researchers say” skrev Euronews således sidste år. Men de samarbejder med myndighederne om “indholds-moderation”, altså censur af dem, der “påvirker demokratiet eller den offentlige sundhed negativt.” Der er heller ikke nogen der antaster Facebooks Mark Zuckerberg, skønt han gladeligt indrømmer at han censurerer på statens vegne. Med mindre at man skal følge Kommissionsformand Ursula von der Leyens ønske om at kunne forhånds-censurere.
Debatten om at censurere på et socialt medie handler bla. om et socialt medie er en telefontjeneste, hvor udbyderen ikke står til ansvar for kundernes handlinger, eller om det er som en nyhedstjeneste, der har et redaktionelt ansvar, for alt der udgives. Formelt er sociale medier som telefonudbyder, men reelt har de selv indført politik for ‘god’ opførsel og har ofte ivrigt påtaget sig ansvar for i samarbejde med myndighederne at censurere og således redigere i indholdet.
I skrivende stund er det svært at få et overblik over baggrunden for Durovs anholdelse, da der ikke på forhånd var udstedt en arrestordre. Durov anklages for at være medvirkende til ulovligheder, som den angivelige svindel og børneporno, der også foregår på Telegram. Som regel sanktionerer man et firma for eventuelle overtrædelser af loven, men her har de franske myndigheder valgt, at anse ejeren af en social tjeneste for medskyldig i brugernes adfærd. Jacob McHangama (lidt nostalgi til weekenden) fortalte i Frihedsbrevet om et fransk fortilfælde, men den franske politiker fra Le Pens parti, der blév tiltalt og dømt for andres kommentarer på hans Facebook profil
“Sanchez havde skrevet noget indvandrerkritisk på sin Facebook-profil, og så var der nogle brugere, der i kommentarfeltet knyttede muslimer til kriminalitet, hvorpå Sanchez opfordrede dem til at bruge en ordentlig tone. Han blev dømt i Frankrig, selvom der er tale om ytringer, han ikke selv har fremsat, hvorpå menneskerettighedsdomstolen fastslog, at der ikke var tale om en krænkelse af ytringsfriheden.”
“Det er en relativt vild udvikling, men jeg tror faktisk ikke, at det på den måde undrer mig” siger digital rådgiver og direktør i Astrid Haug Bureau til TV2 om Durovs anholdelse. “Der er nemlig flere og flere, der mener, at det, der foregår online, skal have konsekvenser”. TV2 har tidligere beskæftiget sig med Telegram og skrev om hvorledes en ung kvinde fandt ud af, at hun havde været udsat for en ‘drug rape’ nogle år tilbage, der blev delt på Telegram som en video. En anden historie handlede om social kontrol, hvor det i artiklen hedder “En stor del af de personer, som bliver udstillet i videoerne og på billederne, og hvis navne fremgår af materialet, er unge, danske mænd og kvinder med mellemøstlig baggrund.” Tænk hvis medierne var lige så skeptiske overfor islam, som overfor ytringsfrihed.
Nej, man undrer sig ikke over udviklingen, som bliver værre og værre i Europa. Den danske EU kommissær Margrethe Vestager udbrød begejstret at “nu er det ikke blot et slogan længere, at hvad der er ulovligt offline også er ulovligt online”, som Forordningen om Digitale Tjenester blev vedtaget. “Nu er det en realitet” slog hun fast, “Demokratiet er tilbage!”. Den udvidede censur forordning kom dog for sent i spil for den forsmåede tidligere amerikanske udenrigsminister og præsidentkandidat for Demokraterne Hillary Clinton, der har bebrejdet friheden på internettet for hendes nederlag i 2016 til Donald Trump (hun har også bebrejdet vælgerne for deres misogyni, hendes tidligere chef præsident Obama for manglende opbakning, hele sit parti for ikke at give hende nok mange gange flere penge end hvad Trump havde til rådighed – og så har hun, måske overraskende for mange, bebrejdet medierne for tegne er for positivt billede af hendes orange modstander) “Alt for længe har tech-platforme forstærket desinformation og ekstremisme uden at stå til regnskab” tweetede hun for to år siden “Jeg opfordrer vores transatlantiske allierede til at gennemføre Forordningen om Digitale Tjenester og forstærke det globale demokrati førend det er for sent”.
Det er rørende, at frihed er værd at ofre for demokratiet.
Den danske regering barsler således med et forbud mod krypterede tjenester. Vores justitsminister sagde storladent efter et pressemøde “Vi er nødt til at bryde med den totalt fejlagtige opfattelse af, at det er enhver mands frihedsrettighed at kommunikere på krypterede beskedtjenester, som bliver brugt til at facilitere mange forskellige alvorlige former for kriminalitet”. Men Frihedsbrevet fortæller “at mindst 70 medlemmer af Folketinget er registrerede brugere på minimum én af de krypterede chat-apps Telegram, Signal og WhatsApp, herunder justitsministeren selv.” Og mediet citerer Jens Myrup Pedersen, der ekspert i it-sikkerhed og landstræner for cyberlandsholdet for at kalde forslaget for “ekstremt vidtgående” og “langt ude”. Og professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Bjerre Damgård tilføjer, at “selvom det var fysisk muligt at forbyde disse apps, ville kriminelle stadig kunne udvikle deres egne krypterede chattjenester.” Indgreb mod ytringsfriheden sidder instinktivt i politikerne.
“Musk should be nervous” frydede Alexander Vindman, manden der løj om Trumps perfekte samtale med Ukraines præsident Zelensky, der førte til det første kupforsøg ved Rigsret. Ifølge Vindman ville Trump grave ‘smuds’ op på Joe Biden og dermed forstyrre “the interagency consensus”, som han kaldte Udenrigsministeriets og efterretningsvæsenets fælles paradime. Ingen folkevalgt politiker, skulle forstyrre den udenrigspolitiske kurs USA har sat sig for siden afslutningen på Den Kolde Krig. “These MAGA tech bros “free speech absolutists,” weirdos saying that they’re a platform not at all responsible for moderating content are really triggered.” – Telegrams betydning for den internationale sikkerhedspolitik vil jeg komme ind på i næste afsnit…
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)