Ord som “angiveligt” eller “ifølge” indgår i rigt mål i stort set alle beretninger om krigen i Ukraine, der nu løber på ellevte måned med uden den fjerneste udsigt til fred eller blot våbenhvile. For medierne er i vidt omfang henvist til at gengive informationer fra krigens parter; meget er enten umuligt eller svært at verificere, skriver Børsen.
”Det seneste er eksempelvis Ruslands påstand om at have dræbt over 600 ukrainske soldater ved et angreb i byen Kramatorsk – eller “ødelagt”, som Kreml beskriver de menneskelige konsekvenser af angrebet lørdag. Efterfølgende skrev borgmesteren i Kramatorsk på Facebook, at diverse bygninger i hans by nok er blevet angrebet fra luften, men at ingen er døde.
Uanset antallet af dræbte så har Kreml brug for en tilsvarende succesfortælling. Også selv om den militære ledelse har forsøgt at sparke ned og rette op på miseren ved at vise bl.a. de stærkt kritiske militære bloggere, at den ukrainske hær også begår fejl.
Altså påstand mod påstand. Hvem der i en krig har ret, kan være svært at vide, når kampen om narrativet er en vigtig del af krigsførelsen”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)