En 43-årig mand fra Horsens blev fredag idømt 12 års fængsel ved Retten i Horsens for at have været i besiddelse af en større mængde amfetamin og kokain med henblik på salg til en større personkreds.
Den 43-årige var en af bagmændene i et netværk, som distribuerede narkotika, og han blev i retten dømt for at have stået bag overdragelsen af i alt 20 kg. amfetamin og ca. 100 gram kokain. Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at kriminaliteten havde professionel karakter og var foregået over en længere periode med betydelig fortjeneste.
Manden blev i slutningen af januar anholdt af Sydøstjyllands Politi sammen med en 33-årig person efter ransagning af deres bopælsadresser i Horsens midtby. De to personer blev efterfølgende varetægtsfængslet.
Over 30 års fængsel i alt til 5 mænd i narkokompleks
I forbindelse med politiets videre efterforskning i sagen blev yderligere fire personer anholdt og varetægtsfængslet i sagen. Der er allerede afsagt flere domme i komplekset, som medførte fængselsstraffe på henholdsvis 12 år, 5 år, 3,5 år og 3 år. Én person sidder fortsat varetægtsfængslet i sagen.
Den 43-årige modtog dommen, og blev efter dommen varetægtsfængslet med henblik på afsoning af dommen.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |