Bevæbnet mand i indkøbscenter

Flere patruljer fra Østjyllands Politi blev torsdag aften kl. 19.05 sendt til Bruuns Galleri i Aarhus, da politiet modtog en anmeldelse om, at en mand skabte utryghed i indkøbscenteret, da han var i besiddelse af en kniv.

For at sikre, at politiet kunne komme i kontakt med den pågældende person, blev alle indgange bemandet, mens øvrige patruljer blev sendt ind i centeret for at finde frem til det sted, hvor den pågældende person sidst var blevet set.

Kort tid efter fik Østjyllands Politi kontakt til en 46-årig mand, der passede på signalementet. Han blev i den forbindelse anholdt på 1. sal i indkøbscenteret, hvor politiet havde fundet frem til ham. Anholdelsen forløb uden større dramatik og uden unødvendig brug af magtmidler. Den 46-årige blev under en efterfølgende visitation fundet i besiddelse af en mindre urtekniv, som blev beslaglagt.

Den 46-årige blev desuden sigtet for loven om euforiserende stoffer, da han blev fundet i besiddelse af en mindre mængde heroin. Han blev løsladt efter endt afhøring.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)