Biden og Mette knækker retsstaten og demokratiet

Donald Trumps Mar-a-Lago-hjem i Palm Beach i Florida er den 9. aug. blevet ransaget af FBI-agenter. Ransagningen fandt sted, mens Trump er ved at gøre klar til endnu en valgkamp, der skal få ham tilbage i Det Hvide Hus.

Ransagningen af ekspræsidentens private hjem har fået en lang række republikanske politikere til at ryge op i det røde felt. “This is scary, there is no other way to put it. Never in my lifetime did I think we would see our institutions use their power and influence to persecute or intimidate Americans with differing political opinions. That is what Mao and Castro did, that is what our founders sought to protect us from when they crafted the Constitution and the Bill of Rights”, skriver den tidligere minister i Trump-regeringen, Bent Carson, i Fox News.

Razziaen i Trumps private hjem har ikke alene vakt forargelse og udløst protester blandt republikanerne, men også blandt demokraterne (f.eks. den fremtrædende demokratiske juraprofessor Alan Dershowitz – læs her og her).

Blandt de 71 mio. amerikanske vælgere, der stemte på Trump, er der ingen tvivl om, at razziaen i ekspræsidentens private hjem intet havde med omsorg for retsstaten at gøre, men med magt.

Den handlede ganske enkelt om at skaffe materiale, som den demokratisk-ledede kongres kan bruge i sin 6. januar-undersøgelse, hvis formål er at opgrave snavs, der kan begrunde en kriminel anklage mod Trump og forhindre ham i at stille op til præsidentvalget i 2024. Om fremgangsmåden er lovlig eller ulovlig har for Demokraterne ingen betydning.

På den anden side af Atlanterhavet, i det illiberale Danmark, bruger politikerne på tilsvarende vis retsstaten som våben mod politiske modstandere.

Den 24. august 2020 blev FE-chef Lars Findsen og to andre højtstående medarbejdere i FE sendt hjem på baggrund af alvorlige mistanker om tjenesteforseelser.

”Jeg har længe prøvet at forstå politiet og anklagemyndighedens ageren i Findsen-sagen, og jeg er nu kommet til det resultat, at Findsen et eller andet sted har en højt placeret fjende. Jeg vil gerne understrege, at jeg her ikke tager stilling til selve sagen mod Findsen – kun til den helt utroligt brutale fremgangsmåde over for både Findsen og hans familie, som politi- og anklagemyndighed har valgt at anvende i forbindelse med opklaringen”, skriver Eva Smith, professor emerita, Det Juridiske Fakultet, KU, i Berlingske.

Den dag i dag er det uvist, hvem er de højt placerede fjender, der har brugt retsstaten som våben over for Lars Findsen. Og den dag i dag er de konkrete sigtelser mod Findsen, som er fængslet på grundlag af straffelovens § 109, der omhandler videregivelse af statshemmeligheder, ikke oplyst.

Eva Smith fortsætter: ”Pressen kan berette, at visse politikere er blevet orienteret om ’intime’ detaljer fra Findsens privatliv, som man har opsnappet gennem overvågningerne. Sig mig en gang: Hvad foregår der? Hallo, vi er i Danmark, som vi selv omtaler som en retsstat. Ikke i Hviderusland. Siden hvornår er man under politiske briefinger begyndt at oplyse dybt personlige oplysninger om sigtede personer over for politikere på baggrund af hemmelige aflytninger? Hvis jeg har ret i, at Findsen har en personlig fjende, der står bag de uforståelige ydmygelser af Findsen, er sagen dybt foruroligende. Det betyder, at nogle udnytter det danske retssystem til en personlig vendetta. Det kaldes magtfordrejning i det juridiske system”.

Når det drejer sig om tiltalen mod Claus Hjort Frederiksen for overtrædelse af straffelovens § 109 om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger, undrer det Eva Smith, at justitsministeren har nægtet lederne af de forskellige partier at tage en jurist med, da de skulle briefes af rigsadvokaten: ”Hvorfor nægte advokatbistand? Jeg har ikke set en begrundelse fra justitsministeren. Vi står i en situation, hvor regeringen holder grundlaget for tiltalen hemmelig. Det er jo lige ind i hjertet af grundlovsbestemmelsen. Jeg minder om, at i diktaturstater, hvor der føres hemmelige processer mod politiske modstandere, bruges samme begrundelse, som regeringen bruger her: Det drejer sig om rigets sikkerhed. Altså kan Claus Hjort stå med en afslutning, der betyder, at myndighederne anser ham for skyldig, men ikke vil føre sagen. Efter min mening bevæger regeringen sig på kanten af retsstaten”.

I USA er Bidens venstreorienterede, demokratisk-styrede justitsministerium imod, at et juridisk dokument (affidavit), som anklagere har brugt til at skaffe en dommerkendelse til at ransage Donald Trumps hjem i Florida, bliver offentliggjort. I Danmark holder den socialdemokratiske regering grundlaget for tiltalen mod Claus Hjort hemmelig. Hvis der er to, der står sammen om at bruge totalitære metoder for at knække retsstaten og demokratiet, er det Joe Biden og Mette Frederiksen.

André Rossmann