Bil havner i sø efter uheld

Færdselsuheld – Alleen, Vallø, Køge – Stevns

Kl. 2245 fik politiet en melding via alarm 112 om et færdselsuheld, hvor en bil med passagerer var forulykket og kørt i en sø.

Redningspersonale var sendt til stedet, ligesom politiet kørte til uheldsstedet, hvor en uskadt fører – en 18-årig mand fra Køge – blev truffet.

Tre passager i den forulykkede personbil var også sluppet uskadte fra uheldet, men alle fire personer blev dog alligevel i et par ambulancer bragt til skadestuen i Køge til en kontrol.

Uheldet skete, da den 18-årige kørte i sydlig retning ad Alleen og af ukendte årsager mistede kontrollen over bilen.

Han strejfede et par vejtræer, inden bilen havnede i en sø.

Alle kunne dog redde sig selv ud af bilen inden redningspersonalets ankomst. Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)