Bil ramt af skud

Østjyllands Politi fik natten til torsdag kl. 3.38 en anmeldelse om, at der var blevet affyret flere skud mod en bil på Circle K på Silkeborgvej 573 i Brabrand. Flere patruljer kørte hurtigt til stedet, og de fandt to formodede skudhuller i bilen. Der var flere personer i bilen, men ingen af dem var blevet ramt.

Området blev afspærret i en længere periode, mens politiet sikrede spor på stedet. Det er endnu uvist, hvor skuddene blev affyret fra, og hvem der stod bag.

Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere og hører gerne fra vidner, som har set episoden på Circle K. Har du oplysninger til politiet, kan du ringe på tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)