Bil taget fra narkopåvirket bilist uden kørekort

Holbækmotorvejen, Roskilde

Kl. 12.14 fredag stoppede en patrulje en 40-årig mand fra Hvidovre, som kørte bil selvom han var frakendt sin førerret. Den 40-årige havde lige købt bilen, men da det var 3. gang inden for 3 år han kørte i frakendelsestiden blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Den 40-årige blev desuden i en narkometertest testet positiv for euforiserende stoffer, så han blev sigtet for narkokørsel i frakendelsestiden, og anholdt for at få udtaget en blodprøve Herefter blev han løsladt, men vil høre mere fra politiet når resultatet af blodprøven kommer. Senere når sagen skal afgøres ved retten vil sagen om konfiskation af bilen blive afgjort.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)