BØRSEN: Blip båt og gud hvor går det godt

Hvad mener Børsens cheføkonom Steen Bocian egentlig? Hans økonomiske analyser svinger voldsomt mellem dyb pessimisme og overdreven optimisme. Budskabet i en række ledere, som Steen Bocian har skrevet siden sommeren 2018, er, at ”det kniber gevaldigt med væksten i dansk økonomi”. I Børsens leder den 22. okt. hedder det imidlertid ”hov, det går jo faktisk meget godt”. Der skal megen god vilje til at tage Bocians analyser seriøst.

Virkeligheden uden for Børsen tegner et billede af Danmark som et land, der er på vej ned. Danmark er fortsat et rigt land, men landet er stagneret på alle parametre og skrider langsomt men konstant ned ad ranglisterne.

Danmarks velstand målt i bnp pr. indbygger ligger 28 pct. under niveauet i Schweiz og 41 pct. under niveauet i Massachusetts. Københavnernes velstand ligger 28 pct. under velstandsniveauet i Singapore. Mens Danmark står stille, bliver andre lande hele tiden rigere. I 2007 var Danmark nr. 11 på listen over verdens rigeste nationer. I 2016 var Danmark nr. 33 ifølge CIA World Factbook.

Danmarks hemmelige vækstkrise – som ifølge Christian Bjørnskov ingen politikere synes at ville tale om – har varet mere end to årtier. Den danske vækst er trods jobfest en af de svageste blandt EU-landene. Antallet af arbejdstimer pr. indbygger ligger i den meget lave ende i forhold til de øvrige OECD-lande. Over de seneste tre år er dansk bnp kun steget med 0,6 pct. – laveste vækst i hele Europa. Ser vi på bnp pr. indbygger, er billedet endnu værre. Der er nemlig kommet 27.600 flere indbyggere i Danmark, så bnp pr. indbygger er kun steget med 0,1 pct.

Frem til finanskrisen var vi gode til at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark, men siden er det gået skævt. Investeringsgabet mellem danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark er i dag blandt verdens største. Danske erhvervsvirksomheders investeringer går i stigende grad til udlandet. Begrundelserne for, at investeringerne ender i udlandet, er, at der i Danmark er for meget bureaukrati, at skattereglerne er for komplekse, at lønningerne er høje, og at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Eksporten har gennem flere år været den eneste reelle økonomiske trækhest. Det seneste halvandet år har eksporten imidlertid stået i stampe. Danmark er ene om at have faldende eksport, når man sammenligner vores udvikling med lande, der enten er en del af euroen eller som har en fastkurspolitik til samme.

Beskæftigelsen slår ganske vist rekord, men den skyldes primært udenlandsk arbejdskraft. Beskæftigelsesgraden, der toppede før finanskrisen med 72 pct. af danskerne i den arbejdsduelige alder i arbejde, var kun 70,1 pct. i maj 2018. Hele 44 pct. af stigningen i beskæftigelsen siden 2013 kommer fra udenlandsk arbejdskraft. I mange EU-lande har beskæftigelsen for længst nået niveauer, der er højere end før krisen, mens vi i Danmark mangler hele 72.000 job for at ramme niveauet fra før krisen.

Vores produktivitet udvikler sig ifølge de seneste tal direkte negativt. Siden 2015 er danskerne blevet mindre værdiskabende pr. arbejdstime. Den store løftestang for produktiviteten kunne være lavere selskabsskat, men det er umuligt at finde et flertal i Folketinget til at sænke selskabsskatten.

Fra 2007 til 2018 er Danmark raslet fra en 3. plads ned til en 10. plads på World Economic Forums (WEF’s) rangliste over landenes konkurrenceevne. Danmarks nedtur er den største blandt de lande, der er på ranglisten.

I 2016 var Danmark nr. 15 på WEF’s rangliste over landenes udnyttelse af moderne teknologier. Finland var nr. 2, Sverige nr. 3 og Norge nr. 5. På ranglisten over 28 EU-medlemslandes konkurrencesituation på bredbånd indtager Danmark en sørgelig 25. plads.

En rapport fra Boston Consulting Group (BCG) viser, at store virksomheder fra Tyskland og USA løber fra de danske, når det gælder om at føre deres digitale agenda ud i livet. Og blandt danske SMV’er er kun 30 pct. digitale.

Danmark er også en global taber i cybersikkerhed. Rapporten ”Global Cybersecurity Index 2017” placerer Danmark som nr. 34 på den globale rangliste over cybersikkerhed.

Analyser fra EU viser, at Danmark er et af de lande, der skaber mindst ny forretning gennem produktinnovation. En af årsagerne er erhvervslivets ringe udnyttelse af højtuddannede medarbejdere. I Danmark har kun 20 pct. af medarbejderne i private virksomheder en videregående uddannelse, mens tallet i Sverige og Belgien er hhv. 25 pct. og 35 pct.

I 2017 var der 400 færre samarbejder mellem offentlige forskere og private virksomheder end året før, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet. Antallet af opfindelser og patentansøgninger er over de seneste 5 år faldet med 25 pct. Det er bemærkelsesværdigt i betragtning af det store fokus, der er på ny teknologi, digitalisering og disruption.

Danmark er nr. 72 i verden, når det gælder adgangen til venturekapital. I 2017 lå Danmark nr. 7 på Forbes’ ”Best Countries for Business”-liste, men danske iværksættere og branchefolk tegner et billede af Danmark som et land, som det nærmest er umuligt at lokke udenlandske IT-talenter til.

Hvert år udarbejder Times den prestigefyldte rangliste ”World University Ranking”. På listen for 2019 ligger fire danske universiteter: KU (nr. 116), Aarhus Universitet (nr. 123), DTU (nr. 163) og Aalborg Universitet (nr. 194). 43 europæiske universiteter, herunder 2 svenske og et finsk, rangerer højere end KU, som er nr. 116.

København er i 2018 røget fra en 27. plads til en 45. plads på årets rangliste over verdens bedste byer for studerende. Alene i europæisk sammenhæng indtager København ifølge analyseinstituttet QS en 20.-plads på ranglisten og bliver overhalet af byer som London, Berlin, Amsterdam, Dublin og Stockholm.

Opgørelsen “Climate Change Performance Index 2017” viser, at Danmark, der gennem fem år har haft en fornem topplacering i det globale indeks over den nationale klimaindsats, rasler i 2018 dramatisk ned på en 13. plads.

Danmark sakker også bagud, når det gælder evnen til at konkurrere med andre lande på turisme. Vi ligger nu på en 31. plads – fire pladser dårligere end i 2015 – og det koster milliarder i tabte indtægter.

Målt på Bloombergs “elendigheds-rangering” er Danmark røget fra nr. 8 blandt de “mindst elendige” lande i 2017 til nr. 10.

Når man måler på helbredelse af dødelige sygdomme, er Danmark nr. 24 på det globale HAQ-indeks og klart dårligst i Norden.

Ifølge en ny undersøgelse fra Mercer er Danmark blevet overhalet af Holland i at have verdens bedste pensionssystem.

Danmarks indflydelse internationalt er faldet dramatisk de seneste år. Diplomatiet er svækket, og antallet af betydningsfulde udenlandske ambassader i Danmark er faldet. I det internationale diplomatis hakkeorden (The Global Diplomacy Network) er Danmark gået fra en 11. plads for blot få årtier siden til en plads som nummer 46.

Megatrenden er, at Danmark er et land på vej ned – langsomt, men støt. Danmarks deroute på ranglisterne viser, at den danske samfundsmodel fører til lavvækst og stagnation. Frem til 2030 forventes en gennemsnitlig årlig økonomisk vækst i OECD-landene på 2,2 pct. af bnp. USA’s væksttal er 2,4 pct. og Sveriges 2,6. Danmark har en bundplacering med en årlig vækst på 1,6 pct.

Steen Bocians ”blip båt og gud hvor går det godt”-analyser af dansk økonomi bidrager blot til at opretholde den rare feel good-myte om, hvor godt det går i Danmark, men virkeligheden er, at det går fremad i andre lande, mens verdens lykkeligste land står stille eller er på vej ned. Det er godt nyt for de lande, Danmark er i konkurrence med.

André Rossmann