Danske Banks underdirektør, Rob De Ridder, er hollandsk og taler ikke dansk, men engelsk, påtaler Børsen i sin leder. Når pressen henvender sig, bør banken derfor overveje det signal, Rob de Ridder sender til danske kunder, hvoraf nogle måske ikke forstår engelsk.
I Danske Banks ledelse er 8 ud af ti udlændinge. Da den danske finanssektor historisk har været temmelig provinsiel, giver det god mening at hente kommerciel inspiration udefra.
Men – der er altid et men, mener Børsen.
En bank som Danske Bank er nemlig kulturelt forankret i sit lokalsamfund og hviler på nærvær med et folkeligt fællesskab og på langvarige personlige relationer.
For Danske Bank, der stort set har alle sine privatkunder i Danmark, er det derfor vigtigt at have en ledelse, der forstår ”kundernes uformelle netværk, sociale koder, fornemmelser og særheder”.
Børsen rettet også den anklagende finger mod Danske Banks topchef, Chris Vogelzang: ”Han taler stadig ikke dansk. Situationen er alvorlig”.
Men hvorfor skulle Rob De Ridder og Chris Vogelzang overhovedet kunne tale dansk? I Danske Banks vedtægter (§3, stk. 1) står det jo sort på hvidt, at ”Danske Bank koncernen har udover dansk også engelsk som koncernsprog”.
Hvorom alting er: Der går ikke en uge uden at vi hører sangen om, at Danmark bør satse på at tiltrække de mest talentfulde internationale medarbejdere.
Men det er staffage, for sandheden er den, at udenlandske talenter ikke er velkomne i Danmark, og at danskerne helst vil være fri for udlændinge, både på arbejde og i fritiden.
Den danske xenofobi er verdensberømt. Det bekræfter bl.a. den seneste rapport fra World Economic Forum, der peger på, at Danmark ligger som nummer 105 ud af 140 lande, når det gælder evnen til at tiltrække udenlandske specialister.
Læs mere om den provinsielle danske xenofobi her, her og her.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)