Borgmestre fik stoppet afsløringer i terror-sag

Terroristen Omar El-Hussein og familie fik penge fra Københavns Kommune – og kommunen havde hemmeligstemplet dokumenterne.

Da terroristen Omar El-Hussein med koldt blod skød og dræbte Finn Nørgaard og Dan Uzan – og sårede en række betjente i det københavnske terrorangreb – så havde alle advarselslamper blinket i en rum tid.

Terroristen var kendt af Københavns Kommune. Hans synderegister var langt. Meget langt. Han og familien fik også penge af kommunen. Helt specifikt havde Københavns Kommunes Socialforvaltning og integrationsforvaltningen et ekstremt godt kendskab til den dræbte terrorist Omar El-Hussein.

”Det er jo blevet afsløret, at kommunen glimrende vidste, at terroristen var på vej ud i en kriminel karriere – og senere, at han blev dømt og fængslet. Han havde ekstreme holdninger og var yderst farlig. Alligevel hævdede man – ifølge medierne – længe i Københavns Kommune, at der ikke var “ikke var nogen sag” på terroristen – hvilket vel næppe kan siges at være i fuld overensstemmelse med sandheden”, siger Finn Rudaizky til 24NYT.

Det var Finn Rudaizky, der som kommunalpolitiker for Dansk Folkeparti, afslørede, at kommunen ikke foretog sig noget effektivt, der kunne forhindre Hussein i at blive terrorist. Papirer som Rudaizy sendte til journalister viste også, hvordan kommunen sendte store pengebeløb til familien.

Da offentligheden fik kendskab til terroristens sagsmappe hos kommunen reagerede kommunens borgmestre – den radikale Anne Mee Allerslev og den socialdemokratiske Jesper Christensen – ved at lade deres forvaltninger indgive politianmeldelse.

LÆS OGSÅ:  Omfattende hærværk, stenkast mod busser og brosten gennem ruden hos en ældre kvinde – politiet kalder det "drengestreger"

 

Terroristen fik penge fra kommunen

Politianmeldelsen førte til, at Rudaizky fik pudset politiet på nakken og senere blev dømt fordi han afslørede kommunen hjalp terroristens familie med penge og fordi papirerne var fortrolige.

De to borgmestre – Anne Mee Allerslev (R) og Jesper Christensen (S) – havde nemlig i deres forvaltninger fået alle papirer om terroristen stemplet som hemmelige.

Den socialdemokratiske borgmester Jesper Christensen var, foruden Anne Mee Allerslev, personen som via deres forvaltninger stod bag politianmeldelsen, der endte med en dom for Finn Rudaizky.

De betød, at det var Rudaizky, der brød loven og mens kommunen, der altså gav terroristens familie penge og stemplede det hele fortroligt, var dem, der gik fri.

”Jeg synes, at det er en helt vild sag. En terrorist myrder og dræber i de københavnske gader – og hvem er det, som man ender med at gå efter? Det er mig som kommunalpolitiker, fordi jeg afslører det, jeg mener, er et svigt. Jeg kan ikke undslå mig for at tænke, at havde kommunen dog bare gjort noget, så havde vi undgået de døde og de mange sårede”, siger Finn Rudaizky til 24NYT.

Desværre er der intet, der tyder på, at kommunen har ændret praksis. Alt er stadig lige lukket. Når 24NYT skriver ”tyder på”, så er det fordi vi faktisk ikke helt ved, hvad der foregår bag lukkede døre. Mange typer oplysninger er nemlig stadig fortrolige.

Finn Rudaizky siger til 24NYT, at han mener det var forkert, at gøre oplysningerne hemmelige.

LÆS OGSÅ:  Tre teenage-drenge gennemtæskede to ansatte på institution

”Her mener jeg, at man skal gøre en undtagelse, fordi hensynet til Danmarks sikkerhed og offentligheden bør veje tungere end hensynet til en død terrorist. For det er vigtigt, at få at vide, hvordan en kriminel, i et gennemlyst land som Danmark, kunne ende som terrorist, uden at nogen stoppede ham undervejs”, siger Finn Rudaizky.

Han blev som konsekvens af politianmeldelsen fra Anne Mee Allerslev (R) og Jesper Christensen (S) smidt ud af politik – men stiller op for Dansk Folkeparti til valget til Københavns Borgerrepræsentation samt Region Hovedstaden, hvor han er nummer to på begge lister.

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)