Brand på efterskole

Tirsdag kl. 20.04 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var brand på en efterskole på Statrupvej i Malling. Da politiet ankom til stedet, havde personalet selv fået evakueret efterskolen, og alle elever og personalet var blevet samlet i gymnastiksalen.

Betjentene kunne konstatere, at der var røgudvikling fra et værelsesvindue på 2. sal. Kort efter ankom brandvæsnet og påbegyndte slukningsarbejdet. Kl. 20.50 var branden slukket, og ilden havde ikke nået af brede sig til øvrige dele af bygningen.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at branden opstod som følge af, at nogle elever havde været uforsigtige med brug af ild på et værelse. En af eleverne havde fået lettere forbrænding på sin ene hånd og arm, men derudover var ingen personer kommet til skade.

Der skete større brandskader på dét værelse, hvor branden var opstået, og flere tilstødende værelser fik røgskader.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)