Brexit buldrer afsted

Der er kun gået 3,5 år siden Brexit, dvs. den proces, der førte til, at Storbritannien den 31. januar 2020 trådte ud af EU og blev et uafhængigt, selvbestemmende land.

Lige siden januar 2021 har de statskontrollerede danske medier fulgt en redaktionel linje, der skulle skabe det indtryk, at Brexit var et økonomisk selvmord. Drevet af EU-venlig aktivisme turnerede en lang række politiske og økonomiske kommentatorer med en fortælling om, at briterne blev snydt, bedraget, hjernevasket og manipuleret til at stemme ja ved Brexit-afstemningen i 2016, og at de derfor burde have en mulighed for at fortryde. De danske medier, der aldrig nogensinde er gået ind for, at Danmark på ny skulle stemme om sit EU-medlemskab, pludselig syntes, at briterne på ny skulle stemme om Brexit.

EU’s hovedinteresse har hele tiden været, at Brexit ikke måtte blive en økonomisk succes. Jo værre Brexit så ud, des lettere var det for EU-toppen at afværge euroskeptiske udfordringer internt i unionen. EU har derfor skabt en fortælling om, at Storbritannien vil lide som en konsekvens af Brexit, og at samme skæbne vil overgå de øvrige EU-lande, skulle de formaste sig til at forlade EU.

Brexit-debatten i Danmark har afsløret de statskontrollerede mediers hyper-partiskhed. De har kollektivt dækket Brexit ud fra en decideret EU-venlig vinkel. Økonomiske kommentatorer som Henrik Drusebjerg, Frank Øland og Ulrik Bie har enstemmigt vurderet, at Brexit vil resultere i et økonomisk ragnarok i Storbritannien. Deres dommedagsprofetier er imidlertid blevet manet i jorden. Godt og grundigt.

Det skyldes to forhold. For det første var det indlysende, at Storbritannien i en overgangsperiode måtte forvente en vis nedgang i velstanden. Men der var ingen tvivl om, at de positive dynamiske effekter af Brexit og britisk handelsliberalisering på sigt ville være langt større end de kortsigtede transitionsomkostninger.

For det andet skal man have in mente, at de fleste økonomier har det med at rette sig op før eller siden. Det gælder også Storbritannien, som er verdens sjettestørste økonomi, en bærende kraft i NATO og et land med atomvåben, sæde i FN’s Sikkerhedsråd samt et sprog, som er det globale universalsprog. Der er også grænser for, hvor galt det på længere sigt kan gå for briterne på et globalt marked, som domineres af vækstcentre, der ligger uden for EU.

Det kan derfor ikke undre, at allerede i maj 2021, kun 5 måneder efter Brexit, kunne Bank of England meddele, at Storbritannien kunne se frem til en ekstrem høj økonomisk vækst på hele 7,25 pct. i 2021. De mange job i finanssektoren, som man frygtede, London ville tabe, var ikke forsvundet, og Storbritannien blev ved med at tiltrække udenlandske investeringer.

Forleden viste nye tal fra Storbritanniens statistiske bureau (Office for National Statistics), at landets økonomi ikke længere er i recession. Storbritanniens bruttonationalprodukt (BNP) blev øget med 0,6 pct. mellem januar og marts 2024. ”Det har været nogle vanskelige år, men dagens tal er bevis på, at økonomien nu er i bedring. Storbritannien har tiltrukket mange nye investorer og kommer til at få en stærk vækst i de kommende år. Vi har vækst i år og har den bedste prognose blandt de europæiske G7-lande over de næste seks år”, lyder det i en kommentar fra den britiske finansminister, Jeremy Hunt.

Fra EU’s side har det som en del af den politisk forhandlingsstrategi i forbindelse med Brexit været at gøre et skræmmende eksempel ud af Brexit ved at gøre det ekstremt dyrt og besværligt for et EU-land at forlade unionen. Men Brexit har synliggjort, at EU ikke er en rockerklub, som det er umuligt at forlade. Briterne har vist, at det nu er frivilligt, om man vil være medlem af EU-klubben eller ej. Om man i sidste ende mener, at Brexit er en god eller dårlig idé, afhænger ikke blot af ens holdning til EU, men også om man lægger vægt på den korte eller lange sigt. På kort sigt var Brexit dyr, men på langt sigt åbner Brexit for spændende muligheder for briterne. Den slags muligheder kan danskerne kun drømme om, for vækstmæssigt er dansk økonomi gået i stå med det resultat, at danskernes velstand falder langsomt og støt.

André Rossmann