Bureaukratiet er stadig en bremseklods

Siden Poul Schlüter helt tilbage i 1980erne blæste til kamp mod bureaukratiet, har danske politikere gang på gang gentaget samme parole. Statsminister Mette Frederiksen (S) har selv bebudet et opgør med det voksende bureaukrati i hele sin regeringstid. Men lige lidt har det hjulpet. For det stik modsatte er sket, skriver Berlingske.

”Bureaukratiet vokser og vokser på trods af politiske ambitioner om det modsatte. I en ny undersøgelse fra konsulentfirmaet PwC svarer hele 51 pct. af de adspurgte offentlige ledere i staten, styrelser, kommuner og regioner, at bureaukratiet er blevet forværret over de seneste tre år. Ligeledes svarer halvdelen, at bureaukrati står i vejen for, at deres organisation skaber større værdi.

’Frisættelse’ kræver en helt grundlæggende anden tankegang. Skiftende regeringer har forsøgt at afbureaukratisere, men ofte kigger de på små justeringer, som bliver spist op af nye reguleringer igen. Det er ret bekymrende, at cheferne oplever, at det bliver mere bureaukratisk, når man samtidig har nogle agendaer i samfundet om at frisætte den offentlige sektor og fjerne formalisme for at gøre det lettere ude i de udførende led – blandt de varme hænder – at udføre deres arbejde”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)