Charlie Hebdos kamp for ytringsfriheden fortsætter


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

Det franske satiremagasin Charlie Hebdo stammer fra 1970 og har en lang tradition for at gøre grin med alt og alle. Det er navnlig gået ud over franske politikere og katolicismen, men deres satiriske behandling af islam har givet anledning til flere terrorangreb. De er dog stået fast, hvor andre har dukket sig af frygt for repressalier.

Terrorangrebet mod Charlie Hebdo i 2015

Da Jyllands-Postens muhammedtegnere i 2006 blev udsat for mordtrusler, bragte Charlie Hebdo i solidaritet muhammedtegningerne den 8. februar 2006. På forsiden af bladet ses en frustreret Muhammed, der overvældes af fundamentalister og udbryder: “Det er hårdt at være elsket af idioter”.

Magasinet gjorde sig ligeledes bemærket ved i 2011 at have en tegning af Muhammed på forsiden af en udgave med titlen “Charia Hebdo”. Udgaven var en reaktion på indførelsen af sharialove i Libyen og et fundamentalistisk partis sejr i Tunesien. Denne forside var sandsynligvis årsagen til, at redaktionslokalerne på rue Nicolas Appert i 11. arrondissement blev udsat for et brandattentat den 3. november 2011, hvor ingen dog kom til skade. I januar 2013 udgav Charlie Hebdo et tegneseriehæfte om profeten Muhammeds liv. Hæftet affødte flere chikanerier og dødstrusler rettet mod magasinet.

Onsdag den 7. januar 2015 blev Charlie Hebdo kl. 11:33 udsat for et fatalt terrorangreb. Brødrede Chérif og Saïd Kouachi tiltvang sig adgang til magasinets redaktionslokaler, hvor de dræbte 12 og sårede 11 ansatte. Bagefter råbte de: “Vi har hævnet profeten”.

I samme bygning havde tv-produktionsselskabet Premières Lignes også til huse. De alarmerede politiet og filmede gerningsmændenes flugt gennem gaden efter den grufulde massakre.

De følgende to døgn jagtede politiet og militæret de to Kouachi-brødre, der lige som deres sammensvorne Amedy Coulibaly til sidst blev dræbt. Al-Qaeda tog ansvaret for terrorangrebet på Charlie Hebdo.

Store omkostninger for Charlie Hebdo siden 2015

Efter terrorangrebet i 2015 er intet som før. Det har været smertefuldt for de overlevende tegnere og redaktører, der mistede gode kolleger under det frygtelige angreb. Staten har engageret 85 politibetjente til at beskytte dem.

For eksempel har journalisten Zineb El Rhazoui  siden angrebet levet med permanent politibeskyttelse. Det var hende, der skrev billedteksterne til magasinets tegneseriehæfte om Muhammed. Da terrorangrebet fandt sted,  var hun ved et tilfælde ikke selv tilstede, men hun er overbevist om, at hun var et af terroristernes hovedmål. I februar 2015 modtog hun dødstrusler fra Islamisk Stat. På Twitter og Facebook cirkulerede der blandt IS-tilhængere opfordringer til at slå hende ihjel. Der var angivelse af hendes personlige data, billeder af hendes mand og søster, og et billede fra hendes Facebookside, hvor man kunne se, hvor hun havde opholdt sig. Der blev tilbudt penge i belønning for informationer om hendes hjem og arbejdsplads.

Magasinet har de senere år haft lokaler på en hemmelig adresse. Der er sikkerhedssluser, armerede døre og vinduer og bevæbnede vagter. Charlie Hebdo bruger årligt 1,5 mio. euro på sikkerhedsforanstaltninger.

Retssagen mod terroristernes sammensvorne

Terroristerne Chérif og Saïd Kouachi samt Amedy Coulibaly blev dræbt under den dramatiske jagt efter terrorangrebene mod Charlie Hebdo og et kosher supermarked. Tilbage står et retsopgør mod deres sammensvorne. Fem år efter angrebene kommer 14 tiltalte nu endelig for retten. Retsmøderne begyndte den 2. september 2020. Der er planlagt indkaldelse af 144 vidner og 14 eksperter.

Blandt de foreløbigt afhørte er Chérif Kouachis enke, Izzana Hamyd, og Saïd Kouachis enke, Soumia Bouarfa. De beskriver deres afdøde ægtemænd som værende respektfulde, kærlige og muntre, og de stiller sig uforstående overfor, hvordan mændene kunne blive terrorister. Amedy Coubalys efterladte kæreste, Hayat Boumeddiene, er flygtet til Irak eller Syrien og har ikke kunnet opspores.

Muhammedtegningerne genoptrykkes

Samme dag, som retssagen begyndte, udkom ugens udgave af Charlie Hebdo med muhammedtegningerne på forsiden sammen med afdøde Cabus forsidetegning af Muhammed fra den 8. februar 2006. Samt teksten: “Tout ça pour ça” – Alt det på grund af dette.

På bladets bagside motiveres valget således: “Disse tegninger tilhører fremover historien, og man ændrer ikke historien, lige som man ikke kan slette den. Det er gået således til: Det er udgivelsen af disse tegninger, der af nogle muslimer blev betragtet som blasfemi, der førte til til massakren den 7. januar. Som morderne råbte, da de løb ud af Charlie Hebdos lokaler, ville de ‘hævne profeten’.

LÆS OGSÅ:  Anne Mette Lauritzen er ytringsfrihedens ulv i fåreklæder

Tegningerne er således bevismateriale. Det ville for os være utilstedeligt at indlede retssagen uden at kommunikere med læserne og borgerne. For der er gået 14 år siden 2006, og de unge franskmænd, der har set dagens lys siden da, bliver vidne til en retssag, som de ikke ville kunne forstå, hvis tegninger aldrig var blevet genoptrykt. Det er derfor en oplysningspligt, der nødvendiggør, at offentligheden får kendskab til disse dokumenter, der både har en historisk og strafferetlig betydning.”

Charlie Hebdo havde forinden kontaktet Jyllands-Posten og bedt om lov til at vise den originale avisside med tegningerne. De ville derved illustrere, at alt dette er sket på baggrund af den historiske avisside den 30. september 2005: side 3 i avisens daværende kulturtillæg KulturWeekend, sammen med kulturredaktør Flemming Roses tekst “Muhammeds ansigt”. Men Jyllands-Posten afviste anmodningen; ifølge chefredaktør Jacob Nybroe fordi avisen af sikkerhedshensyn “ikke deltager aktivt” i publiceringen af avissiden.  Charlie Hebdo valgte i stedet at bringe tegningerne enkeltvis, uden den oprindelige opsætning.

Trusler efter genoptrykningen

Genoptrykningen af muhammedtegningerne førte til trusler fra den islamiske verden. Ifølge den amerikanske gruppe Site, der er specialiseret i overvågning af jihadistiske organisationer, advarer  Al-Qaeda den 11. september 2020, på årsdagen for terrorangrebet i New York, i deres magasin om, at terrorangrebet mod Charlie Hebdo i 2015 “ikke var en engangsforeteelse”. Yemens gren af Al-Qaeda opfordrede den 11. september “muslimer i Frankrig, Europa og andre steder, jihadister på alle fronter og vores heroiske enlige løver, til at angribe dem med kniv”.

Site oplyser ifølge Le Figaro, at et medie tilknyttet Islamisk Stat også havde truet Charlie Hebdo med repressalier i begyndelse af september.

Sheik Mohamed Hassan Dadou, der er tilknyttet Det Muslimske Broderskab, giver på en lydoptagelse udtryk for, at “afstraffelsen” af Charlie Hebdo i 2015 var “velfortjent” og opfordrer til at hævne profeten.

I Pakistan deltog flere tusinde den 4. september i demonstrationer mod genoptrykningen af muhammedtegningerne. I Islamabads gader afbrændte demonstrerende sunnimuslimer det franske flag, mens de råbte: “Stop Charlie Hebdo” og “Hold op med at gø, franske hunde”. Landets premierminister Imran Khan kritiserede nogle uger senere i FN Charlie Hebdo og opfordrede til bekæmpelse af islamofobi. I Iran var der demonstrationer i Teherans gader.

Charlie Hebdos personalechef Marika Bret måtte i al hast forlade sit hjem den 14. september 2020 for at blive anbragt et sikkert sted. Hendes sikkerhedsvagter havde modtaget meget konkrete trusler og gav hende 10 minutter til at pakke.

Terrorangrebet mod Charlie Hebdo i september 2020

Der blev påny begået et terrorangreb ved Charlie Hebdos ikoniske gamle lokaler i rue Nicolas Appert fredag den 25. september 2020 kl. 11:45, hvor to ansatte ved produktionsselskabet Premières Lignes, der stod foran bygningen og holdt rygepause, blev stukket ned med en flækkekniv. Gerningsmanden flygtede ned i metroen men blev senere pågrebet.

Gerningsmanden er den 25-årige Zaheer Hassan Mahmood fra Mandi Bahauddin i Pakistan. Han var nogle år forinden rejst via Iran og Tyrkiet til schengenområdet, og i 2018 blev han i Frankrig registreret som et uledsaget flygtningebarn med en opgivet alder på 16 år, under navnet “Hassan Ali”. Han blev logeret sammen med andre “mindreårige” og skulle have sin situation revalueret to år senere, når han angiveligt blev myndig. Han havde ingen opholdstilladelse og skulle samme dag, som han begik terrorangrebet, have været til et møde hos præfekturen i Val-d’Oise herom.

Mahmood boede sammen med flere andre pakistanere i en toværelses lejlighed i Pantin i det nordøstlige Paris. Som man har oplevet med tidligere terrorister, beskrives han af naboerne som “høflig” og “diskret”. Han hilste, og han hjalp en dame på øverste etage med at bære hendes indkøbsposer op.

Zaheer Hassan Mahmood skal have handlet på egen hånd. Han var ikke kendt af efterretningsvæsenet. Han skulle være blevet rasende over muhammedtegningerne og besluttede sig for at sætte ild til redaktionslokalerne, som han trods flere rekogniseringer åbenbart stadig mente lå i rue Nicolas Appert. Han skal samme dag have købt en kødflækker, en hammer og to flasker terpentin med den hensigt at træde ind i redaktionslokalerne, om nødvendigt ved hjælp af hammeren, og sætte ild til stedet. Da han så de to personer foran bygningen, troede han, at de arbejdede for Charlie Hebdo og besluttede sig for at angribe dem.

LÆS OGSÅ:  Når alt står på spil

De to ofre for knivoverfaldet kom på hospitalet. Den 32-årige mand har adskillige kraniebrud og er foreløbigt fritaget fra arbejde i tre måneder. Den 28-årige kvinde har adskillige sår og brud i ansigtet og er fritaget fra arbejde i 8 dage.

Zaheer Hassan Mahmoods fader har i et interview til internetmediet Naya Pakistan fortalt, at han er “stolt” af sin søn. Sønnen har “gjort et godt stykke arbejde”, og faderen er “meget glad” for terrorangrebet. Faderen opfordrer den pakistanske regering, såvel som andre muslimske lande, til at tage imod sønnen: “Han har tjent islam, og vi er et muslimsk land”. Han fortæller, at sønnen bad regelmæssigt og var discipel hos Muhammed Ilyas Qadri, grundlæggeren af organisationen Dawat-e-Islami, der har opført adskillige koranskoler i Pakistan og andre lande.

Svigt og eftergivenhed

Det har været et dramatisk forløb med voldsomme begivenheder. De har dog været ledsaget af mange svigt. Redaktionen på Charlie Hebdo har til tider følt sig alene i dens kamp for ytringsfriheden.

Efter terrorangrebet i 2015 samledes folk til massedemonstrationer under parolen ‘Je suis Charlie‘. Det gav en god følelse af fællesskab og standhaftighed, men var støtten for letkøbt? På den tilbageblevne redaktion har flere haft det svært med den folkelige reaktion. Tegneren Bernard Willem Holtrop (Willem) har således sagt: “Vi kaster op over dem, der pludselig erklærede, at de var vores venner”. Tegneren Rénald Luzier (Luz) har udtalt: “Folk sang La Marseillaise. Vi mindedes Charb, Tignous, Cabu, Honoré, Wolinski: De ville have afskyet det.” Chefredaktør Gérard Briard mente, at demonstrationerne var en overfladisk reaktion, hvorefter tingene ikke alene blev som førhen, men forværredes.

Kort efter terrorangrebet udviste  forfatteren Virginie Despentes en påfaldende mangel på empati for ofrene, da hun  skrev om terroristerne: “Da jeg så dem, holdt jeg af dem i al deres klodsethed”.

Journalisten Zineb El Rhazoui var i årene 2011-2017 Charlie Hebdos religionsekspert og meget kritisk over for islam. Herved adskilte hendes syn sig fra den generelle opfattelse af islam på redaktionen, illustreret ved forsidetegningen af Muhammed, der siger, at det er hårdt at være elsket af idioter (efter truslerne mod Jyllands-Postens tegnere i februar 2006) og forsidetegningen af Muhammed og teksten “Tout est pardonné“, alt er tilgivet (efter terrorangrebet mod Charlie Hebdo i januar 2015). El Rhazoui kritiserer islam, snarere end islamisme, hvilket har givet hende flere mordtrusler. I december 2018 udtalte hun på CNews, at islam skal acceptere kritikken, humoren og den franske republiks love. Den 19. december 2018 kritiserede hun i et interview i Le Figaro venstrefløjen for dens manglende opbakning til hende: “Hvornår skriver aviserne, der bringer lovprisende portrætter af notoriske islamister, om, hvad jeg udsættes for? Hvor er dem, der i 2015 kaldte sig for ‘Charlie’?”

Den truede personalechef Marika Bret mener også, at venstrefløjen har svigtet ‘Charlie-ånden’. Hun fortæller, at der er dem, der siger, at tegneren Charb sendte sit hold i døden og at Charlie Hebdo var lidt ude om det selv.

I forbindelse med retssagen her i efteråret 2020 konstaterer Zineb El Rhazoui ikke uden bitterhed, at retsprocessen har et afgørende fravær på anklagebænken: ideologien, der førte til attentatet. Hun

understreger, at attentatet i 2015 ikke var en forbrydelse i henhold til sædvaneretten, men en politisk og ideologisk forbrydelse. El Rhazoui kritiserer den hyppigt anvendte beskyldning for ‘islamofobi’ og tilføjer: “Man er ikke kommet ud af den ideologiske forvirring, hykleriet og den intellektuelle middelmådighed, der har skabt attentater som det mod Charlie Hebdo.”

Charlie Hebdos advokat Richard Malka er pessimistisk på ytringsfrihedens vegne: “Ja, Kouachi-brødrene og dem, der bevæbnede dem, vandt (…) Hvem ville trykke muhammedtegningerne i dag? Hvilken avis? I hvilket stykke, i hvilken film, i hvilken bog vover man at kritisere islam?”

Frankrigs tidligere ambassadør i Danmark, François Zimeray, mener også, at “brødrene Kouachi på en vis måde har vundet”. Han fortsætter: “New York Times har besluttet ikke længere at bringe karikaturtegninger. Og det er ikke sikkert, at andre medier i dag ville have mod til at støtte Charlie Hebdo, sådan som bladet støttede Jyllands-Posten ved at bringe tegningerne under krisen i 2005-2006.”

LÆS OGSÅ:  Den fortsatte Robinson-forfølgelse og et freudiansk slip i MSM-andedammen

Ifølge det franske meningsmålingsinstitut Ifop mener omkring halvdelen af franskmændene, at det var rigtigt af Charlie Hebdo at bringe muhammedtegningerne. Det er 10 procentpoint færre end i januar 2016. Blandt muslimer i aldersgruppen 15-23 år mener 72%, at offentliggørelsen af tegningerne var en provokation. Andelen af muslimer på 15-23 år, der nægter at fordømme Kouachi-brødrene, var 1% i 2016 og er steget til 22% i 2020.

Journalisten Étienne Gernelle skriver: “Charlie Hebdo lever stadig med en dødstrussel; det, som de repræsenterer: frihed, er i stuearrest; Frankrig er lammet, så snart ordet ‘islam’ dukker op, og den politiske verden og medierne hyldede Charlie, hvorefter de trak sig tilbage”.

Efter terrorangrebet den 25. september 2020 er der igen flere, der giver udtryk for, at Charlie Hebdo bare kunne have ladet være med at provokere med deres genoptrykning af tegningerne.

Anne Giudicelli er ekspert i den arabiske verden, rådgiver for udenrigsministeriet og grundlægger af det rådgivende firma Terrorisc. Hun udtalte den 26. september på BFM TV: “Ja, man kunne have undgået det [terrorangrebet] ved ikke at genoptrykke karikaturtegningerne.” Og videre: “Når man genoptrykker en karikaturtegning, så spiller man disse organisationers spil, hvor man ellers burde kæmpe med andre midler. Man kan i det mindste mindske risikoen.”

Den tidligere politimand Bruna Pomart, der nu arbejder med utilpassede unge, udtaler sig ofte i medierne, og han beklager, at Charlie Hebdos genoptrykning medfører, at politiet endnu en gang skal stå i forreste linie.”

Flere af journalisterne på Charlie Hebdo fik deaktiveret deres konto på Instagram, da de havde lavet opslag om forsiden med muhammedtegningerne. Efter nogen tøven besluttede Instagram at genaktivere deres konti og beklage fejlen.

Da Charlie Hebdo i løbet af september blev udsat for trusler, gik de franske medier sammen om en støtteerklæring til forsvar for ytringsfriheden. De udgav sammen et åbent brev den 23. september. Det store franske nyhedsbureau AFP (Agence France-Presse) valgte imidlertid ikke at deltage. AFP forsvarer skam ytringsfriheden, fortæller de, men underskriverne af det åbne brev er ikke lige så udsatte som dem selv i de muslimske lande. Da muhammedtegningerne kom på forsiden af Charlie Hebdo den 2. september, distribuerede AFP et maskeret billede af forsiden, der slørede Jyllands-Postens tegneres og afdøde Cabus muhammedtegninger, ledsaget af en tekst om, at de betragtes som en fornærmelse af troende muslimer. AFP undlod således ikke at gøre opmærksom på deres egen holdning.

Journalistforbundet SNJ er chokeret. Når man forsvarer pressens ytringsfrihed, så skal der ikke være et ‘men’. “Hvem kan seriøst tro på, at valget om at afstå – afstå fra at vise en tegning, fra at tilslutte sig en fælleserklæring – kan medvirke til at øge sikkerheden for vores folk?” Og SNJ fortsætter: “Denne udvikling, der er en fratrædelse, gør os triste og flove.”

Tout ça pour ça.

Det begyndte med muhammedtegningerne i Jyllands-Posten for i disse dage 15 år siden, den 30. september 2005. Og anledningen til tegningerne var, at forfatteren Kåre Bluitgen havde svært ved at finde en tegner til sin børnebog om Muhammed (Koranen og profeten Muhammeds liv). Bluitgen har nu fået samme problem i forbindelse med sin nyeste børnebog, De Skyggefulde Haver, der er en illustreret udgave af koranen. Han skrev derfor en kronik til Jyllands-Posten, men efter terrorangrebet hos Charlie Hebdo valgte Jyllands-Posten at afvise kronikken af sikkerhedshensyn. Opinionsredaktør Palle Weis forklarer: “Lige nu er der en forhøjet risiko oven på det, som der skete i sidste uge i Paris. Så derfor valgte vi at takke nej til Kåre Bluitgen i den her omgang. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke ville have trykt kronikken under andre omstændigheder.”

Kåre Bluitgen er frustreret over afslaget. “Jeg er ikke tilhænger af, at en 18-årig terrorist i Paris kan få lov til at sætte sig i chefredaktørstolen. Det, synes jeg, er ganske tragisk.”