Da Fanden blev gammel …


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

Af Michael Pihl, næstformand i Trykkefrihedsselskabet

Det fremstår uærligt selvmodsigende, når Djøfs panel af topjurister bruger forsvaret for ”ytringsfriheden” som argument for forslag om endnu mere meningsregulering på sociale medier. Trykkefrihedsselskabet kunne dog godt leve med krav om identifikation ved deltagelse i demokratiske debatter på sociale medier – hvis til gengæld regeringen havde vilje til at lovsikre os mod den bigtechcensur, som er tidens virkelige demokratiske problem.

”Dyden ligger i midten”, sagde Fanden, da han satte sig mellem to jurister. 

Nu sætter ”landets førende juridiske eksperter” sig mellem to stole og besværger samtidig forsvaret for ”ytringsfriheden på sociale medier”. Et Djøf-stjernepanel af juraeksperter foreslår mere regulering i form af NemId-login som betingelse for deltagelse i debatter på sociale medier. Dette for at rense ud i ”tonen i debatten”, som Djøfs jurasupermænd identificerer som ”et kolossalt demokratisk problem”. Men ingen af disse juridiske krigere for ytringsfriheden synes, at Facebooks politiske censurregime er noget problem. For ”ytringsfriheden”. Og det hænger naturligvis ikke sammen. 

Først kom forrige uges nedslående nyhed fra Facebooks såkaldte ”tilsynsråd” om tidligere statsminister Helle Thorning Schmidts ukritiske støtte til Mark Zuckerbergs udemokratiske censurregime mod politiske modstandere. Men så blev et forfængeligt håb mig dernæst indgydt med nyheden i Berlingske Tidende (15.05), om at ”landets førende juridiske eksperter” med en ny ”kontroversiel idé” nu ville drage i harnisk til forsvar for ytringsfriheden på sociale medier. Et Djøf-panel af juramandariner rykkede nu ud, måtte man forstå, for på sociale medier at imødegå: ”et kolossalt demokratisk problem”. Stor var min forventning: Ville ”landets førende juridiske eksperter” mon foreslå lovtiltag til sikring af ytringsfriheden på sociale medier? 

Ville Djøfs panel af stjernejurister virkelig imødegå den urimelige, udemokratiske og politisk motiverede censur, som Facebook og Twitter f.eks. udøver mod Trykkefrihedsselskabet hver gang vi nævner den engelske ytringsfrihedsaktivist Tommy Robinson eller lænker til artikler om ham i dagspressen? Ville landets juraelite rykke ud til forsvar for ytringsfriheden på sociale medier for almindelige danskere, som censureres på Facebook for at udtrykke fuldt lovlige og demokratiske synspunkter? Nej, naturligvis ikke. Djøfs juramandariner foreslår, at man på digitale platforme fremover skal kræve identifikation ved f.eks. NemID, så folk kan ”stilles direkte til ansvar for deres ytringer og adfærd på nettet”, som det hedder i Berlingske (15.05). Og det lyder jo ikke ligefrem som noget frihedsbrev for ytringsfriheden på sociale medier? Hvilket det heller ikke er. 

På den ene side skal forslaget imødegå, hvad juraeksperterne opfatter som et pres på ytringsfriheden, som skulle opstå, når folk afstår fra deltagelse i den offentlige debat på sociale medier af frygt for hadefulde ytringer, personangreb og trusler om vold. På den anden side lægger forslaget op til magtmisbrug og politisk censur i det omfang subjektiv modvilje mod politiske modstandere skal legitimere kriminalisering af lovlige ytringer, der kan opfattes som en overskridelse af uklare adfærdsregler for ”tonen i debatten”. 

Omvendt virker forslaget om NemID-identifikation som adgangsbillet til at deltage i den demokratiske debat på sociale medier ikke i sig selv urimeligt og svarer vel til, at man som læserbrevsskribent i en avis eller som taler i en offentlig forsamling identificerer sig og står ved og til ansvar for sine ytringer?

LÆS OGSÅ:  Fascisme og frihed

Så i Trykkefrihedsselskabet kunne vi i og for sig godt acceptere forslaget om identifikation ved debatter på sociale medier – på én betingelse: Kun hvis techgiganternes udemokratiske og politisk motiverede censur afskaffes ved regeringens lovsikring af ytringsfriheden på sociale medier. Hvis NemId-adgang fjerner eller markant reducerer voldstrusler og usaglige, aggressive personangreb på sociale mediedebatter, så må behovet for Facebookcensuren jo også bortfalde! Derfor foreslår Trykkefrihedsselskabet en samlet og salomonisk løsning på problemet: 

  1. Krav om NemId identifikation ved deltagelse i debatter på sociale medier
  2. Lovsikring af ytrings- og demokratisk meningsfrihed på sociale medier. 

Krav om techgiganternes frafald af politisk censur, der i praksis for tiden særlig rammer nationalkonservative, EU- og islamkritiske synspunkter, som i øvrigt er fuldt lovlige og demokratiske. 

Om Fanden siges det, at han gik i kloster, da han blev gammel. Men det gjorde han ikke. Han gik på universitetet, blev stjernejurist med speciale i meningsindgreb på sociale medier og han erklærede samtidig forsvaret for ”ytringsfriheden” som sit formål.