Danmark bidrager med kr.6,6 mio. til flygtninge i Kampala

KAMPALA – FN’s World Food Programme (WFP) har i dag modtaget DKK 6,6 millioner (USD 1 million) fra den danske regering til flygtninge i Kampala, som kæmper med de socioøkonomiske indvirkninger på grund af nedlukninger for at inddæmme spredningen af COVID-19.

WFP ydede kontant hjælp til den første gruppe flygtninge i Kampala den 5. juni. Takket være dette bidrag kan WFP fortsætte hjælpen de kommende uger. Hver flygtning modtager hvad der svarer til tre måneders forbrug – dette bidrag udgør næsten to måneder heraf.

”Danmark er klar over hvor desperat situation uden hjælp kunne blive for flygtningene, som bor i Kampala,” siger Henrik Jespersen, souschef på den danske ambassade i Kampala. ”Vi håber at dette bidrag hjælper med at dæmme op for den alvorlige økonomiske situation for flygtninge i Ugandas hovedstad, samtidig med at være et symbol på vores solidaritet og partnerskab med befolkningen i Uganda og dets regering under denne globale krise.”

Jespersen anerkendte de strategetiske og effektive foranstaltninger, som Ugandas regering har truffet for at inddæmme spredningen af COVID-19 i landet og samtidig fortsætte sin progressive flygtningepolitik. ”Den måde hvorpå du byder dine naboer velkomne i dit land, er et vidnesbyrd på gæstfriheden i Uganda, og det er hvad gør Uganda til et førende land i verden i bidrag til den globale flygtningeaftale, Comprehensive Refugee Response Framework,” siger han.

Kampala er vært for mere end 81.000 flygtninge, der har søgt tilflugt fra konflikter i nabolandene. I modsætning til flygtninge i udvalgte bosætninger i Uganda, får flygtninge i Kampala almindeligvis ikke mad eller kontante bidrag fra WFP, fordi de har adgang til markeder og  tjenester.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Danskerne siger nej tak til ikke-vestlige nydanskere

Før pandemien arbejdede de fleste af flygtningene fra dag til dag i bycentre indenfor den uformelle sektor, og de forventedes at være selvforsynende. COVID-19 og foranstaltninger for at inddæmme dens spredning, tvang imidlertid titusinder ud af arbejde og dybere ind i sult og fattigdom.

I en undersøgelse udført af WFP i april, sagde 87% af flygtningene at pandemien have en negativ indvirkning på deres levebrød, og mindst 50% sagde at de mistede 75% af deres indkomst på grund af nedlukninger. Flygtningefamilier ledet af kvinder, ældre og handicappede blev hårdest ramt.

Markedspriser på fødevarer i Kampala steg med 3% den første uge af nedlukningen, hvilket gjorde det endnu vanskeligere for folk at have råd til nok mad til at overleve.

“Dette er en hidtil uset nødsituation, og som sådan kom WFP med innovative måder at nå de mest nødlidende på,” siger El-Khidir Daloum, landedirektør for WFP i Uganda.

”På trods af denne globale helbredskrise, er flygtningenes grundlæggende behov i Uganda der fortsat, og er i mange tilfælde blevet værre,” tilføjer han. ”Vi var klar til at hjælpe, da regeringen bad om vores assistance til flygtningene i Kampala. Vi er meget taknemmelige for de nye donorer, som fremskød denne urbane respons.”

WFP’s kontante bidrag leveres via mobiltelefoner, hvilket betyder at folk ikke behøver at samles I store grupper. WFP samarbejder med statsministerens kontor og FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR), for at kontrollere identiteten af flygtningene i Kampala. WFP’s kontante bidrag supplerer kontantoverførsler fra UNHCR for at hjælpe flygtninge med at imødekomme deres basale behov for andre varer end mad.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Man tager sig til hovedet: Syrere rejser hjem på ferie

”Uanset COVID-19 er vores hjælp til flygtninge uændret,” siger Musa Ecweru, minister for Beredskab og Flygtninge. ”Når mennesker har mad i deres maver, er de mere tilbøjelige til at samarbejde med regeringens sikkerhedsretningslinjer. Generøse bidrag fra Danmark og bistand fra WFP, beskytter faktisk både flygtninge og ugandere mod COVID-19.”