Danmark giver yderligere 150 millioner kr. til Libanon efter eksplosionerne i Beirut

 

Det ekstraordinære danske bidrag på 150 millioner kr. annonceres senere i dag af udenrigsminister Jeppe Kofod på en international konference organiseret af FN’s Generalsekretær Guterres og Frankrigs præsident Macron. På konferencen deltager stats- og regeringschefer fra hele verden. Målet er at sikre international opbakning til Libanon. 

”Den katastrofale eksplosion i Beirut har runget gennem hele verden. Nu er det afgørende, at verdenssamfundet besvarer det akutte råb om hjælp fra Libanon og står sammen om at sikre, at Libanon ikke destabiliseres yderligere. Det vil tage mange år at læge den ufattelige menneskelige tragedie og genopbygge den libanesiske hovedstad. Fra dansk side vil vi arbejde for at fastholde europæisk og internationalt engagement i landet. Samtidig vil vi sende et klart signal til Libanons politiske ledere om, at vi forventer politiske og økonomiske reformer i landet til gavn for den hårdt prøvede libanesiske befolkning,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Udviklingsminister Rasmus Prehn tilføjer:

”Den humanitære situation i Beirut efter eksplosionen er katastrofal. Det er helt afgørende, at vi viser resolut handlekraft, støtte og solidaritet. Libanon var i forvejen hårdt ramt af COVID-19. Men nu arbejder hospitalerne også på højtryk efter katastrofen, der er behov for akut genhusning af op mod 300.000 mennesker og fødevaresituationen for stadigt flere libanesere er dybt alarmerende. Derfor vil størstedelen af midlerne, som Danmark giver, gå til direkte humanitær og socioøkonomisk støtte til de berørte.”

Eksplosionerne i Beirut tirsdag aften har forårsaget store ødelæggelser i det centrale Beirut. Med ødelæggelserne på havnen er også de humanitære forsyningslinjer til Syrien og syriske flygtninge ødelagte. Allerede i onsdags bevilligede udviklingsminister Rasmus Prehn 12 mio. kr. i akut humanitær assistance. Det har bl.a. gjort det muligt for Beredskabsstyrelsen at udsende 600 kemikaliebeskyttelsesdragter og to rådgivere gennem hhv. FN og EU, ligesom danske civilsamfundsorganisationer og Internationale Røde Kors har kunnet iværksætte øjeblikkelige indsatser.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)