Danmark opdeles i A- og B-holdet

I Danmark eksisterer den så højt besungne ”flexicurity”, der sikrer den ledige mod at få fjernet sit eksistensgrundlag. Som oftest udelades nuancerne, herunder at den højeste dagpengesats for en fuldtidsforsikret er 18.866 kr. før skat. Eftersom de fleste lønmodtagere tjener væsentligt mere, er det så som så med sikkerhedsnettet i tilfælde af længerevarende arbejdsløshed. F.eks. vil en sygeplejerske ifølge Danmarks Statistik opleve en halvering af sit indtægtsgrundlag i tilfælde af at blive ledig. Det skriver Jyllands-Posten.

Denne forskel er baggrunden for, at den uafhængige fagforening Ase i samarbejde med Købstædernes Forsikring nu tilbyder en lønforsikring, der sikrer op til 80 pct. af den løn, som man har, når man bliver arbejdsløs. Med i forsikringen er et individuelt jobafklaringsforløb.

En sygeplejerske vil f.eks. kunne få 11.000 kr. mere end dagpengesatsen om måneden til en præmie, der i det store hele svarer til kontingentet til en a-kasse.

Ase lægger ikke skjul på, at målgruppen er den kvarte million lønmodtagere, som statistisk er i mindst risiko for at blive arbejdsløse og som relativt set bidrager mest til den statslige arbejdsløshedsforsikring.

Tilbuddet om privat lønsikring kombineret med privat jobformidling kan resultere i, at mange vil tegne Ases lønforsikring og opsige a-kassemedlemskabet, hvilket vil udhule dagpengesystemet yderligere.

24NYT: De fleste danskere er vokset op med fortællingen om, at vi lever i et universelt velfærdssamfund med en stærk social kontrakt – vi betaler en høj skat til gengæld for social tryghed til alle. Men i dag er den sociale kontrakt brudt og hjælpen er langtfra givet. Flere og flere borgere oplever velfærdsforringelser og udhuling af det sociale sikkerhedsnet. De oplever, at de ikke får den hjælp og tryghed, de var stillet i udsigt, og som de har betalt til over skatten.

Danmark opdeles langsomt i et A- og B-hold. Den forkromede danske velfærdsmodel, som bygger på universelle ydelser – alt til alle – er gradvis ved at blive erstattet af en liberal velfærdsmodel med en skrabet basisvelfærd til B-holdet og private velfærdstilbud i luksusklasse til A-holdet, der kan og vil betale.

Flere millioner danskere på A-holdet har tegnet private sundhedsforsikringer, fordi det offentlige sundhedssystem ikke leverer varen.

Verdens dyreste folkeskole er ved at blive samlingssted for et B-hold bestående af ressourcesvage og fattige elever, mens de rige sender i stigende grad deres børn til privatskoler. Der er således tusinder af velhavende danske familier, der ikke bare betaler til deres børns uddannelse over skatten, men som også bruger en ofte betragtelig privat sum oven i skatten.

Og nu er Ase på vej til at tilbyde privat lønsikring til de højtlønnede, herunder privat arbejdsformidling i konkurrence med de inkompetente kommunale jobcentre, som ikke er andet end er beskæftigelsesterapi for de ansatte.

Den sociale slagside i det danske velfærdssystem er mere og mere udpræget.