Danmark sender fortsat penge i lommen på Putin

Mens krigen i Ukraine går ind i sit tredje år, siger førende internationale eksperter, at sanktionerne mod Rusland ikke har virket. De har hverken stoppet kampvognene, dronerne eller andet militært udstyr. Det eneste, der er sket, er, at sanktionerne har gjort livet mere elendigt for almindelige russere.

I 2023 voksede Ruslands økonomi med 3,6 pct. Det er mere end i USA og syv gange mere end i euroområdet. Den Internationale Valutafond (IMF) forventer en vækst i Rusland i 2024 på 2,6 pct. Når det går ufattelig godt med den russiske økonomi, skyldes det i vid udstrækning EU-landenes inkl. Danmarks fortsatte import af russisk gas og olie. I maj 2023 var EU således på andenpladsen på listen over verdens største importører af olie og gas fra Rusland med Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet, Østrig og Italien som de største importører. Det samme gælder LNG, der bruges som brændstof til både lastbiler og skibe. I 2022 er EU’s import af russisk LNG, der ikke er underlagt sanktionerne mod Rusland, steget med 40 pct. EU fortsætter dermed med at finansiere Ruslands krigsindsats i Ukraine.

Rusland taber nok betydelige indtægter på grund af Vestens økonomiske sanktioner, men det kompenseres af hastigt snurrende ”vaskemaskiner” i Kina, Indien, Tyrkiet, Forenede Arabiske Emirater og Singapore, hvor olieraffinaderier i voksende omfang trækker benzin, diesel og andre produkter ud af den russiske råolie og sælger det meste videre til de lande, der har sanktioneret Rusland. Ifølge The Wall Street Journal er salget af amerikanske og europæiske varer til Armenien, Georgien, Kirgisistan, Uzbekistan og Kasakhstan steget fra 14.6 mia. dollar i 2021 til 24.3 mia. i 2022. F.eks. eksporterede USA og EU i 2022 for over 8.5 mio. dollar integrerede kredsløb – de bruges bl.a. til mikrochip – til Armenien. Det er 16 gange så mange som i 2021. Desuden steg Armeniens eksport af kredsløbene til Rusland til en værdi af 13 mio. dollar i 2022. I 2021 lå det tilsvarende tal under 2.000 dollar. Hvor mange danske produkter, der eksporteres til Rusland, er de danske medier ikke overraskende tavse om.

En international ekspertgruppe har undersøgt det udstyr, som Rusland har mistet på slagmarken i Ukraine i 2023. Ud af de 2.800 komponenter fra russiske våben, som blev samlet op, er 95 pct. fremstillet i lande, der har indført sanktioner mod Rusland. Det er især højteknologiske produkter, elektroniske komponenter og dele til droner og missiler fra USA, som strømmer gennem Europa og videre til Ruslands våbenproduktion. De kommer fra amerikanske virksomheder som Intel, Analog Devices, Texas Instruments eller IBM samt flere tyske, hollandske og schweiziske virksomheder. Facit er, at Rusland skaffer med hjælp fra mellemmænd og skuffeselskaber fortsat våbendele fra Vesten på samme niveau som før krigens udbrud.

Da Rusland i 2014 besatte Krim, ville EU ikke indføre lige så hårde sanktioner som USA, og den danske regering var enig i denne kurs. Den manglende rygrad var til at tage og føle på, da den daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R) sagde, at man i stedet for sanktioner skulle blive ved med at forhandle med Putin. Mens regeringen, folketingspolitikerne og medierne tæppebomber danskerne med støtteerklæringer til Ukraine, har Danmark i perioden februar 2022-februar 2023 importeret for 2,1 mia. kr. benzin og diesel fra Indien. Tilsvarende er dansk brændstofimport fra Kina pludseligt også gået op i gear. Og 15 pct. af gassen i Danmark kommer stadig fra Rusland.

Siden Ruslands invasion af Ukraine er den danske eksport til lande, der ofte bruges som transit til Rusland, eksploderet. Helt nye tal for 2023 fra Toldstyrelsen viser, hvor markant eksporten til transitlandene er steget. Mens den danske eksport til Rusland er faldet fra 7,8 mia. kr. i 2021 til 1,6 mia. kr. i 2023, så er den næsten tilsvarende steget med samlet 5,7 mia. kr. til Emiraterne, Armenien, Georgien, Kirgisistan, Kasakhstan og Tyrkiet.

Efterspørgslen på jernbanefragt gennem Rusland i kølvandet på missilangrebene på Det Røde Hav er steget med mellem 25 og 35 pct. hos tyske Railgate Europe. Selvom EU sanktionerer en række varer fra Rusland, så er der ingen sanktioner mod at fragte varer igennem landet via tog, så længe toget ikke stopper i Rusland. Og danskerne er også med. ”Fra vores perspektiv kommer den største fremgang i efterspørgslen fra Centraleuropa. Vi ser også en øget interesse fra Danmark, hvor volumen er steget omkring 25 pct.”, siger Julija Ščiglaitė, forretningsudviklingschef i Railgate Europe.

Danske logistikselskaber får også flere transportopgaver i Rusland, oplever erhvervsorganisationen Danske Speditører. ”Vi ser uden tvivl en stigning. Det er jo legitimt at vælge den rute, da det ikke bryder med de vedtagne sanktioner mod Rusland. Det er selvfølgelig problematisk, da det sender flere penge i lommen på Rusland”, siger Martin Aabak, adm. direktør i Danske Speditører.

Selv om danske myndigheder påstår, at danske virksomheder generelt gør, hvad de kan for at leve op til EU’s vidtrækkende sanktioner mod Rusland, har samme myndigheder travlt med at undersøge konkrete mistanker om omgåelse af sanktioner. Politisager om mulige sanktionsbrud er samlet hos National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der oplyser, at politiet ved udgangen af januar efterforskede 34 sager om virksomheders brud på sanktioner mod Rusland. Der er endnu ikke rejst tiltale i nogen af sagerne, og politiet har ikke ønsket at oplyse antallet af sigtede. Eksperterne knytter to danske milliardvirksomheder og deres produkter til den russiske hærs krig mod nabolandet. Den ene komponent stammer fra den jyske LINAK-koncern, der er skabt af en af landets rigeste velhavere, Bent Jensen. Den anden komponent kommer fra den fynske virksomhed Dinex, der har milliardær og erhvervsmand Niels Thorborg i ejerkredsen.

Spådomme om, at Vesten med omfattende sanktioner kunne underminere den russiske krigsøkonomi, er således slet ikke gået i opfyldelse. Sanktionerne er skruet sammen, så Rusland stadig ret frit kan eksportere alt andet end olie (som der stadig er masser af aftagere til). Der er ingen tvivl om, at mange danske produkter både eksporteres til og importeres fra Rusland, men det er danske medier tavse om. Danskernes fokus skal jo være på støtten til Ukraine.

André Rossmann